Din kilde til information om sundhed

Kan man forebygge bumser og akne?

Tilføjet i: Akne 10 apr, 2013

Mange tror fejlagtigt, at folk der lider af akne selv er skyld i problemerne, fordi de enten spiser forkert eller ikke plejer deres hud korrekt og derfor ikke forebygger udbruddene. Men sandheden er, at de fleste med svær akne er villige til at gøre hvad som helst for at forhindre nye udbrud og komme sygdommen til livs, da det - ud over at være et kosmetisk problem - også har en stor indflydelse på selvtilliden hos mange af de, der er ramt af hudlidelsen.

Indtil videre er der mange muligheder for at behandle udbrud, men en decideret forebyggende kur mod bumser og akne eksisterer som sådan ikke. Et nyt studie har dog interessant nyt på den front.

Bakterier mod uren hud

Akne er en bakteriel hudlidelse, der opstår fordi der går betændelse i talgkirtlerne i huden. Det er altså bakterier, der er årsag til infektionerne, men ifølge et nyt studie, så findes der tilsyneladende både gode og dårlige akne-bakterier, hvor den gode type ligefrem kan have en forebyggende effekt på akne og bumser, hvilket måske kan lyde lidt mystisk.

Ifølge en artikel på livescience.com er der tilsyneladende forskellige typer akne-bakterier, nogle gode bakterier og nogle dårlige bakterier. Alle har bakterier på huden, der kan skabe bumser, men at der findes gode og dårlige bakterier kan forklare hvorfor nogle udvikler akne, mens andre ikke gør.

Opdagelsen af de forskellige typer bakterier kan måske bruges til at udvikle en ny behandlingsform, der forbygger akneudbrud og bumser før urenhederne opstår i huden, med udgangspunkt i hvilke typer bakterier, der allerede er på huden.

Bakterie-studiet

I studiet undersøgte man omkring 100 personers bakterielle forhold på huden omkring næsen. Halvdelen af testpersonerne led af akne, mens den anden halvdel havde helt normal ikke-inficeret hud. Nogle af de opdagelser man gjorde var, at der var en type af akne-bakterien der forekom ofte hos personerne med akne men næsten aldrig hos de personer, der ikke havde nogen akne-problemer. Det samme galt den anden vej rundt.

Forskerne har derfor en formodning om, at den bakterie, der forekommer ofte hos folk med ren hud og ikke hos folk med infektioner, har en form for naturlig modstandsmekaniske, der tilintetgøre de problematiske bakterier, før de giver infektioner i huden.

Forskerne tror, at den gode bakterie i huden, kan have samme funktion, som mælkesyrebakterier fra blandt andet yoghurt har på tarmen. Næste skridt bliver så at finde ud af hvordan man får udnyttet den nye viden til at udvikle en creme, der indeholder de gode bakterier, således at man kan forhindre infektioner i talgkirtlerne.

Nuværende forebyggelse

Da dette er et meget nyt studie, vil der sandsynligvis gå noget tid inden en forebyggende creme bliver tilgængelig. Der er på nuværende tidspunkt desværre ikke er det helt store at stille op i forhold til forebyggelse af akne. Det kan dog være en god idé at sørge for at holde sin hud ren ved at vaske den med en mild sæbe to gange om dagen, så overskydende fedt bliver vasket væk. Desuden er det en god idé at huske at fjerne sin makeup, inden man går i seng.

Der er ikke nogen videnskabelige dokumentation for, at kosten har nogen indvirkning på akne, men at spise sundt, dyrke motion og få rigeligt med vand kan i hvert fald ikke skade.

Aknebehandling på euroClinix

Lider du af akne behøver du dog ikke at fortvivle, for selvom det måske ikke endnu er muligt at forebygge akne, er der stadig masser af muligheder for at behandle sygdommen. Der er flere forskellige muligheder for behandling, og to ofte anbefalede behandlinger er Diane Mite, som er en p-pille, der også har en særdeles god effekt på akne og Tetracyklin der effektivt angriber de bakterier, der giver infektionerne i huden. Begge behandlinger er nu tilgængelige på euroClinix.net.

Det eneste du skal gøre er at gennemgå en gratis online konsultation, som en læge vil vurdere, og er du egnet til behandlingen bliver en recept udskrevet til dig og sendt til vores registrerede apotek, som sender behandlingen direkte til dig.

Læs mere om akne her

Tilføj Kommentar
  • Dit Navn:*
  • Din e-mail:
  • Din kommentar:*
Forsæt med at læse
euroClinix Blog kategorier
Discover more
Stillesiddende livsstil kan være farlig

Mange har kæmpet en årelang mod overvægt. De fleste prøver forskellige... Forsæt med at læse

Bekæmp forkølelsessår

Et forkølelsessår er aldrig rart at få i ansigtet, eller nogen andre... Forsæt med at læse

Undgå og forebyg forstoppelse

For mange er problemer med afføringen ikke noget man taler om. Det kan... Forsæt med at læse