> Din sundhed > Sund i Sengen
Din kilde til information om sundhed

Manglende sexlyst? Sådan får sexlysten tilbage

Tilføjet i: Sund i Sengen 30 sep, 2013

Er sexlysten ikke lige helt op at ringe for tiden? Ens sexlyst kan gå op og ned alt efter hvad der ellers sker i dit liv, så hvis du har undret dig over, at sex ikke lige er det første du tænker på, når du vågner, så er det måske fordi der foregår andre ting i dit liv, der tager din energi eller ødelægger din sexlyst. Vær dog ikke bange, din sexlyst skal nok komme tilbage for fuld styrke. Det er ikke fordi man pludselig mister sin lyst, men det kan være lidt i dvale i nogle perioder, hvor andre ting fylder. Vil du sexlysten tilbage for fuld blus, er det vigtigt, at du finder ud af om der er en bagvedliggende årsag, som du kan gøre noget ved. Derfor kommer der her nogle mulige forklaringer på hvorfor og hvad du kan gøre ved det.

#1: Du har en for travl hverdag eller er stresset

Har du for travlt og er for stresset til at mærke din sexlyst? Har du altid 1000 ting du lige skal nå inden sex overhovedet kommer på plakaten, ja så er det klart at sexlysten bliver slået ihjel. Når man er stresset og har meget travlt, ja så kan man helt glemme at mærke efter kroppens signaler, og det kan nemt resulterer i en manglende sexlyst.

Sådan finder du sexlysten igen

Kig på dit liv, og se om du kan eliminerer de forhold der gør dig stresset, så du kan fjerne nogle af de faktorer, der stresser dig mest. Er det fx nødvendigt at du har hele huset skinnende rent, mødes med vennerne 3 gange om ugen til fodbold eller render til diverse unødvendige møder, når du samtidig har masser af overarbejde i en periode? Sæt forventninger til dig selv ned – du kan ikke nå alt sammen. I hvert fald ikke hvis du også vil have et velfungerende sexliv. Derudover kan du prøve yoga, meditation eller massage til at stresse ned og få bedre kontakt med din krop. Så skal sexlysten og sexlivet nok blomstre igen.

#2: Forholdet kører ikke optimalt - det dræber sexlivet

Har du og din partner ikke lige været på bølgelængde på det sidste? Har i været ved at gå fra hinanden? Eller har i bare ikke rigtig prioriteret jeres forhold på det seneste? Hvis jeres forhold ikke lige kører på skinner, kan det ødelægge din sexlyst og din partners sexlyst. Det giver tilsammen et manglende sexliv, og det fremmer ikke ligefrem lysten. Hvis du hele tiden tænker over, hvilke problemer i har og hvad du ikke kan lide ved din kæreste, ja så er det altså ikke noget der ligefrem gør din sexlyst større. Det kan også være et problem hvis I begge to har meget travlt og ikke har lagt særlig meget energi i forholdet, så kan I glide lidt fra hinanden og det er derfor svært at skulle gå fra det til at være meget intime sammen. Dette er selvfølgelig kun relevant når man er i et forhold, men kan også være udelukkende seksuelle forhold hvor dette kan være gældende. Har du fx haft en såkaldt bolleven, men pludselig vil du mere end det, og dine følelser ændrer sig, så kan det også skabe forvirringer i jeres forhold og dermed i din sexlyst.

Find lysten i forholdet

Prøv at investér lidt mere i forholdet. Lav nogle sjove ting sammen, som I godt kan lide. Oplev noget sammen, lav mad sammen, gå i byen sammen, bare et eller andet som I godt kan lide og som I kan være sammen om at gøre. Forhold er ikke bare en uendelige kilde af nærhed, der skal investeres i forholdet, hvis det skal være et godt et af slagsen. Hvis man begynder at bruge mere energi på forholdet, så er sandsynligheden for, at I får mere lyst til hinanden også blive større.

Hvis det mere er et "kun seksuelt"- forhold du er i, så kan et måske hjælpe af afklare hvilket forhold I har til hinanden og hvor I er på vej hen.

#3: Impotens kan give manglende sexlyst

En sand sexlyst-dræber er seksuelle fysiske problemer. Det kan være fyren ikke kan få den op at stå, eller pigen ikke kan blive våd nok til at gennemføre et samleje uden at det gør ondt. Har man alverdens bekymringer i forhold til sit sexliv, ja så er det måske ikke lige det man har mest lyst til at kaste sig ud i, og i stedet for at sex bliver en dejlig afstressende del af hverdagen, kan det i stedet bliver forbundet med en masse stress og anspændthed. Der er også forskellige aldre i livet hvor sexlysten bare er mindre og hvor man måske har brug for lidt hjælp til at komme i gang igen. Fx er kvinders overgangsalder ofte forbundet med tørre slimhinder, så der kunne man måske hjælpe tingene lidt på vej. Impotens er et stort problem blandt danske mænd, og det er ikke som mange tror, manglende sexlyst der starter problemerner med manglende sexlyst, men den manglende lyst kan være med til at skabe problemer med sexlysten, hvilket kan føre til en ond spiral, hvor det blot bliver værre og værre.

Gør noget ved de fysiske problemer

Hvis der er en reel fysisk årsag til, at du ikke kan nyde sex, så snak med en læge om hvad problemet er. Er du fysisk impotent kan en behandling være en mulighed o

#4: Du keder dig - manglende lyst til livet kan give manglende lyst til sex

Er sex bare blevet noget der skal overstås, og noget du blot gør fordi du føler du bør, ja, så er det måske ganske simpelt fordi du keder dig i sengen. Det er måske bare altid den samme stilling og noget der lige hurtigt skal overstås – og ja, så gu fanden det bliver kedeligt! Starten af et forhold er for det meste vildt og spændende – men jeres seksuelle forhold er også noget, der skal plejes, hvis I vil holde det i live!

Udforsk hinanden og…

Prøv at tænk over hvad der gjorde dit sexliv spændende tidligere, og hvilke elementer du savner og prøv at indfør det. Snak med din sexpartner om det og foreslå nogle nye ting I kan prøve for at spice tingene lidt op. Det kan være i skal udforske nye steder at have sex fx være på køkkenbordet (classic one!), udendørs eller noget helt tredje. I kan også prøve at læse forskellige bøger eller starte med at udforske tantra-sex eller andre former for mere spirituel sex. Selvom dette måske ikke umiddelbart siger dig noget, så kan det være du finder frem til nogle nye ting du kan prøve og på den måde stiger sexlysten, fordi der pludselig kommer nyt liv i det ellers kedelig dobbeltsengsliv! Du kan også prøve at snakke med din kæreste eller sexpartner om hvilke fantasier I hver især har – også selvom det måske er urealistisk med 4 kvinder i samme rum, der alle sammen har bryster som Pamela Anderson, så kan fantasien måske starte noget nye tanker og en masse lyst og nysgerrighed!

#5: Du tager medicin der dræber sexlysten

Noget medicin dæmper ens sexlyst. Det kan fx være tilfældet for nogle kvinder, der tager p-piller, men også meget andet medicin har samme effekt. Så undrer man sig over manglende sexlyst hos sig selv eller partneren, så kan man måske tage et kig på bivirkningerne på evt. medicin.

Undersøg andre muligheder

Selvfølgelig skal du ikke stoppe med at tage din medicin, hvis du har brug for den. Men er det fx p-piller, der er problemet, så kan du måske snakke med din læge om, der kunne være andre mærker, der kunne være gode for dig. Det kan selvfølgelig være svært at vide om det er din medicin der gør det eller om det er noget helt andet, men hvis din nedsatte sexlyst kom, da du startede på noget bestemt medicin, så kunne det være udtryk for, at det var synderen. Det er en af de lidt sværere at gøre noget ved, og kan du ikke rigtig stille noget op, så kan du måske prøve at arbejde på noget af de andre områder for at få din sexlyst tilbage, og på den måde øge muligheden for at blive vild i varmen igen!

#6: Manglende selvtillid

Er du konstant plaget af tanker om hvordan du ser ud, om du præsterer godt nok i sengen, om den anden part mon ser dine store lår - or whatever! - eller om din partner nu synes du ikke er fræk nok, så kunne det være et tegn på, at du mangler en god omgang selvtillid.Tænker du den slags tanker, er det helt sikkert mere ødelæggende for dit sexliv end at du har lidt ekstra sul på lårene. Det kan ødelægge både din og din partners lyst til sex hvis den ene er vildt fokuseret på detaljer og føler sig dårligt tilpas.

Gør dig lækker

Gør noget, der får dig til at føle dig lækker – hvis du øger din selvtillid, vil du højst sandsynligt også kunne øge din sexlyst. Hvis du selv synes du er jordens gave til jorden – hvorfor så ikke dele ud af varerne. Det kan selvfølgelig være en sværene proces. Hvis du har svært ved at se dig selv vildt sexet, så spørg din kæreste hvad han/hun synes er sexet og frækt ved dig. Og lyt nu til hvad der bliver sagt! Vores komplekser er oftest meget større i vores eget hoved, end de er i andres, så lyt og stol på hvad der bliver sagt, og du vil sandsynlig se din sexlyst stige.

#7: Din krop har det ikke for godt

Sover du for lidt, spiser junk, ikke dyrker motion og passer du generelt ikke særlig godt på din krop, så kan det altså også være med til at få sexlysten til at forsvinde. Hvis du er træt og uoplagt hele tiden og føler dig utilpas, så er det nok ikke lige sex du har overskud og energi til.

Sådan kommer du tilbage i topform

Sørg for at sove nok – en god tommelfingerregel er at gå i seng 8 timer før du skal op igen. Drop fastfooden og begynd at kokkerer selv. Husk at få smidt en god portion grønt indenbords. Dyrk regelmæssig motion. Du behøver dog ikke begynde den vilde maratontræning – men du kunne fx starte med at gå en tur på 30-60 om dagen evt. til og fra arbejde.

#8: Forelskelsen er væk - det kan give et dyk i sexlysten

Det første års tid er ih og åh så vildt og man vil have sex og røre ved hinanden hele tiden. Men pludselig så forsvinder den der absurde forelskelse og man kan måske miste lysten til at have sex hele tiden. Det kan mange fortolke som et udtryk for, at de ikke skal være sammen længere eller, at der er noget i vejen med deres sexliv. Det behøver der dog slet ikke at være, men det er bare et udtryk for, at forholdet kommer ind i en ny fase.

Hold sexlivet og forelskelsen kørende

Selvom forelskelsen forsvinder og du måske ikke har behov for lige så meget sex som før, fordi det ikke længere er helt nyt og spændende, så husk på,  at selvom din hjerne måske ikke pumper dig med kærlighedshormoner ligeså meget som før, hvor al sex var god sex, så udnyt situationen til at spice sexlivet op, således at det bliver ved med at være spændende, nyt og sjovt. En manglende sexlyst hjælper i hvert fald ikke på forholdet, hvorimod en spirende sexlyst kan sætte gang i alle kærlighedshormonerne igen.

Spis dig til større sexlyst

Kniber det lidt med sexlysten, eller kunne du godt bare bruge et ekstra pift, så kan du prøve at spise dig til mere lyst! En tur i supermarked kan være kedeligt, men hvis du shopper for en ægte sexlyst-boosting middag, så bliver det måske pludselig meget sjovere. Her kommer en liste med ting, der vil få din lyst til at skyde i vejret og kan være med til at give dig en aften du ikke vil glemme!

Øster er måske den bedst kendte sexlyst-booster. Østers indeholder nemlig store mængder zink, der hjælper til produktionen af det mandlige kønshormon testosteron – hvilket skaber mere lyst både hos mænd og kvinder.

Falafel og hummus indeholder begge kikærter, og disse indeholder en type aminosyre, der udløser nogle stoffer i hjernen, der øger din lyst. Og så er det oven-i-købet en sund og god kilde til proteiner.

Mange kvinder lider af jernmangel, hvilket gør dem trætte og ugidelige og det er en sand sexlyst-dræber. Så spis noget rødt kød, der er en god kilde til jern. Derudover er grønne grøntsager som broccoli, bønner og spinat samt jordbær super kilder til jern. Så lider du manglende sexlyst på grund af træthed og uoplagthed, så kan grønne grøntsager altså være en god løsning.

Den rå kakao i mørk chokolade siges at give kvinder mere faste bryster, men det giver også øget blodgennemstrømning til kønsorganerne, hvilket hjælper på sexlysten. Øget blodgennemstrømning er også godt for mandens potens, så mere blodgennemstrømning kan give bedre sex og bedre sexlyst.

Mandler symboliserer traditionelt frugtbarhed, og så skulle duften kunne have en passionsvækkende virkning hos kvinder.

Chili sætter gang i blodgennemstrømningen og indeholder samtidig nogle stoffer der stimulerer nerveenderne. Desuden kan chili få din krop til at udløse endorfiner, som får dig til at føle dig godt tilpas.

Basilikum siges også at kunne hjælpe på en manglende sexlyst. Denne grønne smagfulde krydderurt er kendt som en sand kærlighedsplante, den skulle stimulerer nogle hormoner, der fremmer lysten.

Ud over at smage fantastisk godt, så øger vandmelon blodtilstømningen til mænds penis, hvilket er godt for sexlivet – og lysten.

Tilføj Kommentar
  • Dit Navn:*
  • Din e-mail:
  • Din kommentar:*
Forsæt med at læse
euroClinix Blog kategorier
Discover more
Stillesiddende livsstil kan være farlig

Mange har kæmpet en årelang mod overvægt. De fleste prøver forskellige... Forsæt med at læse

Bekæmp forkølelsessår

Et forkølelsessår er aldrig rart at få i ansigtet, eller nogen andre... Forsæt med at læse

Undgå og forebyg forstoppelse

For mange er problemer med afføringen ikke noget man taler om. Det kan... Forsæt med at læse