Din kilde til information om sundhed

Fysisk inaktivitet lige så farligt som overvægt

Tilføjet i: Vægttab 21 mar, 2016

I mange år har man af læger og sundhedseksperter fået at vide, at man skal undgå at blive for overvægtig. Det har været alment anerkendt, at overvægtige mennesker har været i meget større risiko for at dø i forhold slanke mennesker. Men ny forskning fra University of Cambridge viser, at man ikke nødvendigvis skal føle sig for sikker på at undgå sygdom eller død, selvom man umiddelbart ser slank og almindeligvægtig ud. Forskerne fra Cambridge har nemlig fundet ud af, at være fysisk inaktiv er en større trussel for helbredet end at være overvægtig. Undersøgelsen viser, at der i Europa er dobbelt så mange dødsfald grundet fysisk inaktivitet som fedmerelaterede dødsfald.

Forskerne har i studiet fulgt 334.000 europæiske mænd og kvinder. Personerne i undersøgelsen fik målt højde, vægt og livvide, samt dagligt aktivitetsniveau.

Ligeledes blev data om dødsfald i Europa anvendt. Af de 9,2 millioner dødsfald i Europa i løbet af et år, estimerede forskerne, at 337.000 af disse var relateret til overvægt, svarende til 3,7% af dødsfaldene. Sammenlignet med dette tal er der cirka dobbelt så mange dødsfald, der kan relateres til fysisk inaktivitet.

Ens aktivitetsniveau har altså stor betydning for sundheden. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at se på sin vægt for at bedømme sin sundhedsmæssige tilstand. Selvom man er slank, er det stadig nødvendigt at røre sig for at aktivere og styrke hjertet og kredsløbet. Det behøver ikke være hård motion for, at det vil have en gavnlig effekt for helbredet. Forskeren fra University of Cambrigde vurderer ud fra undersøgelsen, at blot 20 minutters frisk gåtur om dagen kan nedsætte risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme med mellem 16 og 30 procent.

Statistik: Overvægt er stigende i Danmark og verden

Danmark

Antallet af fede mennesker i Danmark er oppe på 600.000
15% af alle voksne har et BMI på over 30
Næsten 2% af alle dødsfald skyldes overvægt
Svær overvægt medfører i gennemsnit en 2-3 år tidligere død

Verden

På verdensplan er antallet af folk der vejer for meget fordoblet siden 1980
I 2014 var 1,9 mia. af verdens befolkning over 18 år overvægtige
Af de 1,9 mia. var 600 mio. fede. 250 mio. mænd og 350 mio. kvinder
39% af voksne over 18 år var i 2014 overvægtige, mens 13% var fede
I 2013 vejede 42 mio. børn under 5 år for meget

Hvad er fysisk aktivitet?

Da både vægt og fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed og dødsrisiko, har Sundhedsstyrelsen flere anbefalinger til, hvad der er den optimale vægt, hvordan man holder vægten og hvor meget og ofte det er nødvendigt at bevæge sig i hverdagen. Vil man nedsætte risikoen for at blive syg eller dø af hjerte-kar-sygdomme, er man nødt til at holde kredsløbet i god stand ved at få pulsen op hver dag og samtidig sørge for ikke at være overvægtig, da det kan give mange forskellige negative følgevirkninger.

Afhængigt af ens alder er der forskel på, hvor meget aktivitet der anbefales. Selvom forskerne fra University of Cambridge er kommet frem til, at blot 20 minutters moderat motion om dagen kan gøre en stor forskel for ens sundhed, så anbefaler Sundhedsstyrelsen dog, at man øger mængden og at det både består motion med moderat og høj intensitet.

Det er heldigvis mange måder, at indføre mere fysisk aktivitet i hverdagen. Fysisk aktivitet dækker nemlig over alle former for bevægelse, der på en alle anden måde øger kroppens energiforbrug. Det kan være alt fra at gå på arbejde til at løbe en lang tur i højt tempo. Selvom der er stor forskel på energiforbruget i de to aktiviteter, så er begge dele bevægelser, der har en gavnlig effekt på helbredet. Førstnævnte hører under kategorien moderat fysisk aktivitet, der dækker over ustruktureret motion, hvor man få pulsen op. Det kan være alt fra havearbejde, gå/cykle på arbejde til at tage trappen i stedet for elevatoren. Denne form for motion er derfor relativ let at få ind i sin hverdag.

Bevægelse med høj intensitet betyder, at pulsen kommer højt op og at man bliver meget forpustet. Denne form for motion er med til at vedligeholde eller øge konditionen. Der er flere måder dette kan gøres, eksempelvis med løb, svømning, cykling, styrketræning eller boldspil af forskellig art.

Hvornår er man overvægtig?

Overvægt kan have store konsekvenser for helbredet og kan medfører gener i hverdagen. Jo mere man vejer for meget, desto større kan generne blive, ligesom risikoen for at udvikle dødelige hjerte-kar-sygdomme øges markant. Når man snakker om overvægt, taler man om hvorvidt vægten er passende i forhold til højden. Til at bestemme om man er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig, bruger man Body Mass Index (BMI), der viser om ens vægt er den rette i forhold til ens højde. BMI udregnes ved at dividere din kropsvægt med din højde i anden potens.

For at ligge inden for kategorien normalvægtig skal ens BMI være mellem 18,5 og 25. Kommer den over 25, men ligger under 30, vil man blive betegnet overvægtig, mens et BMI på over 30 betagnes som fedme.

Overvægt og fedme skyldes en ophobning af fedtceller i kroppen. Dette vil forekomme, når man indtager flere kalorier ned man forbrænder. På den måde vil kroppen ikke omsætte alt den energi, der bliver indtaget og det vil i stedet sætte sig som fedtdepoter forskellige steder i kroppen.

Ofte vil meget kropsfedt medføre et højt BMI. Men selvom man er slank, kan der stadig ophobes fedt, som giver en for høj fedtprocent. Der er dog stor forskel på, hvor fedtet sætter sig. Mange vil opleve at fedtet sætter sig hofter og lår. Dette regnes ikke særlig sundhedsskadeligt. Men ophober det sig i bughulen omkring de indre organer, er det langt mere farligt for ens sundhed. Her kan det sagtens sætte sig, uden at man får et for højt BMI. Denne tilstand kaldes populært 'tyndfed'. Det betegner en person med lavmuskelmasse og for høj fedtprocent.

Anbefalinger

Både vægt, fedtprocent og aktivitet har altså stor betydning for helbredet. Når fysisk aktivitet er så vigtigt for helbredet, skyldes det ikke kun at det medfører fedtforbrænding, men derimod at det styrker hjertet og blodomløbet. Fysisk aktivitet er derfor vigtigt hele livet igennem, fra man er barn gennem voksenlivet og i alderdommen. Ud over at styrke sit hjerte og kredsløb, så har fysisk aktivitet også den positive virkning, at det øge knoglestyrken og kroppens generelle bevægelighed.

For børn og unge mennesker anbefaler sundhedsstyrelsen, at man er fysisk aktiv i mindst 60 minutter, hvor aktiviteten er fra moderat til høj intensitet. Aktiviteten behøver ikke være 60 minutter i træk, men kan deles op i omgange af mindst 10 minutters varighed. Derudover skal man tre gange i løbet af ugen udføre højintensiv aktivitet i mindst 30 minutter af gangen. Når man bliver voksen falder behovet for fysisk aktivitet en smule. Voksne anbefales at udføre mindst 30 minutters aktivitet om dage, der ligeledes kan deles op i omgange på 10 minutter. To gange i løbet af ugen bør man derudover dyrke motion med høj intensitet i 20 minutter. Dette aktivitetsniveau bør nogenlunde holdes ved lige, også efter man har rundet 65 år. Aktiviteterne behøver dog ikke i lige så høj grad være med høj intensitet, men kan gøres med moderat intensitet.

Kombineret med balance- og strækøvelser kan man ved at følge disse anbefalinger kunne styrke og vedligeholde hjertet og kredsløbet, samt muskel- og knoglestyrke ligesom man vil forbedre balanceevnen. Ligeledes vil fysisk aktivitet øge forbrændingen af fedt, så en sund fedtprocent kan opnås eller vedligeholdes.

Hvordan bliver man mere aktiv?

Mange mennesker har i dag et stillesiddende hverdag med en lang dag på kontor og med mange ærinde i løbet af dagen. Så når man kommer hjem, har man mest lyst til at smide sig på sofaen. Derfor kan det virke svært at få 30-60 minutters fysisk aktivitet ind i sin hverdag. Men det er faktisk muligt at passe ind i en travl dag, uden at det bliver for stressende.

British Heart Foundation der er Hjerteforeningen i Storbritannien, er kommet med gode råd til, hvordan man får motion og bevægelse ind i sin hverdag. Først og fremmest er det vigtigt, at man sætter sig realistiske mål, hvad angår fysisk aktivitet. Det kan være et gå 30 minutter hver dag, eventuelt gå til og fra arbejde. Det er vigtigt at planlægge den fysiske aktivitet, så det passer ind i hverdagen. Det som før nævnt være på vej til arbejde, eller planlægge en løbetur efter arbejde inden børnene skal hentes. Det gælder altså om at få bevægelse ind, hvor det er muligt. Tag eksempelvis trappen i stedet for elevatoren, tag cyklen i stedet for bilen når det er muligt, eller lav forskellige øvelser, når du ser fjernsyn. På den måde bliver det meget lettere at få rørt sig 30-60 minutter om dagen.

Ved at passe motionen ind forskellige steder i hverdagen, sørger du også for, at det ikke bliver for ensformigt. Der er nemlig en større chance for at hold motivationen oppe, hvis der gøre med en god variation.

Moderat motion sundere end hård træning

Med de nævnte anbefalinger kan man godt tro, at jo mere motion man får og jo højere intensitet man udfører det med, desto sundere bliver man. Det hænger dog ikke helt sådan sammen. Ifølge ny forskning fra København i den såkaldte Østerbroundersøgelse, viser det sig, at hård motion i sidste ende kan være mere skadeligt end gavnligt i forhold til moderat motion, når det kommer til dødelighed. Målingerne bag forskningen er blevet foretaget gennem 12 år og viser, hvad der for mange nok er overraskende, at det på mange måder er sundere at dyrke motion i et moderat tempo frem for med høj intensitet. Og hvad mere overraskende er, så er dødeligheden blandt folk der aldrig dyrker motion den samme, som hos folk der overanstrenger sig, når de er ude at løbe. Ved hyppig og meget intensiv træning er der en øget sundhedsmæssig risiko, da dette kan forårsage arvæv i hjerte-kar-systemet og give rytmeforstyrrelser.

Undersøgelsen viser altså, at fysisk aktivitet er en vigtig faktor, når det kommer til dødelighed. Rører man sig aldrig, er det skadeligt for kroppen, da hverken kredsløb eller hjerte bliver trænet og vedligeholdt. Samtidig er der risiko for ophobning af skadeligt fedt. Det er nødvendigt at træne kredsløbet jævnligt, men det skal gøres med moderat træning. Det optimale er ifølge undersøgelsen at løbe cirka tre gange om ugen i sammenlagt 1-2,4 timer. På den måde styrkes kredsløbet, men samtidig får kroppen mulighed for at restituere igen.

Tilføj Kommentar
  • Dit Navn:*
  • Din e-mail:
  • Din kommentar:*
Forsæt med at læse
euroClinix Blog kategorier
Discover more
Stillesiddende livsstil kan være farlig

Mange har kæmpet en årelang mod overvægt. De fleste prøver forskellige... Forsæt med at læse

Bekæmp forkølelsessår

Et forkølelsessår er aldrig rart at få i ansigtet, eller nogen andre... Forsæt med at læse

Undgå og forebyg forstoppelse

For mange er problemer med afføringen ikke noget man taler om. Det kan... Forsæt med at læse