Alopecia

Alopecia er den medicinske betegnelse for hårtab på kroppen. Det er en overordnet betegnelse og henviser derfor ikke til en bestemt type. Der findes mange forskellige typer af hårtab, der alle har forskellige årsager og forskellige behandlingsmetoder. Man kan derfor heller ikke sige, at det er en bestemt gruppe mennesker, der lider af alopecia, da hårtab af den ene eller anden grund kan skyldes utrolig mange faktorer og ramme alle aldre af begge køn. Forskellige typer af alopecia:

Hvorfor opstår Alopecia?

Som det ses i beskrivelse af de forskellige typer af hårtab der findes, så kan der altså være mange årsager til hvorfor man oplever disse symptomer. Udover at det kan være en arveligt betinget tilstand, så kan hårtab eller skaldethed også være forårsaget af en lang række faktorer som allergi, forbrændinger, kvæstelser, stråling og kemoterapi, funktionsfejl i skjoldbruskirtlen, toksiner og nyresvigt.

Nogle former for hårtab er midlertidige, mens andre typer er permanente. I nogle tilfælde er hårtab et resultat af ens genetiske disponering, mens det i andre tilfælde er et symptom på en underliggende sygdom såsom stress. Så man kan ikke sige generelt hvorfor alopecia opstår, da det er meget individuelt og meget forskelligt fra person til person. Den mest almindelig årsag er dog mænds skaldethed i forbindelse med, at de bliver ældre.

Typer af hårtab

Alopeci er den medicinske betegnelse for at tabe håret på et hvilket som helst sted på kroppen. Det refererer ikke til en bestemt type, men nærmere flere forskellige typer af hårtab forårsaget af forskellige faktorer. Enhver kan lide af alopeci uanset alder og køn. Nogle af de forskellige typer af alopeci er:

  • Alopecia Areata
  • Alopecia Totalis
  • Alopecia Mucinosa
  • Alopecia Effluviem
  • Traction Alopecia
  • Alopecia Barbae
  • Androgen Alopecia (Arvelig mandlig skaldethed)
  • Diffus Alopacia
  • Ardannende Alopecia

Alopecia Areata

Alopecia Areata eller pletskaldethed er ofte genetisk og mere udbredt blandt børn eller personer med svækket immunforsvar. Dette resulterer i midlertidige skaldede pletter og forekommer, når personer lider af autoimmune sygdomme, der kan forårsage, at kroppens egen immunforsvar angriber sit eget væv.

Alopecia Totalis

Alopecia Totalis, som også er kaldet total skaldethed, er som navnet antyder, en lidelse med komplet hårtab. Denne form for skaldethed forekommer kun på hovedet. Årsagen er uklar, men det menes, at både stress samt visse former for autoimmune sygdomme kan være grunden til dette komplette tab af håret. Det hårtab stress kan vise sig meget forskelligt lige fra, at man blot taber lidt ekstra hår til, at man lider af komplet hårtab.

Alopecia Mucinosa

Denne form for tab af håret ses som pletter I hovedbunden eller ansigtet, hvor der vil være skaldethed. Hårtabet skyldes ændringer i hårsækkene, hvilket kan lede til, at der ikke bliver dannet nye hår, og man derfor kan opleve skaldethed. Det kan opstå overalt på kroppen, men ses oftest i hovedbunden.

Alopecia Effluviem

Alopecia Effluviem er kun en midlertidigt form for hårtab, og er ofte forårsaget af stress eller andre psykologiske faktorer. Denne lidelse gør, at håret falder ud blot bliver tyndere i en periode. Stressfaktorer bevirker, at hårfolliklerne går i dvaletilstand, således at de ikke gror nye hår. Dette kan dog ændre sig, når man kommer tilbage i balance.

Traction Alopecia

Traction Alopecia er hårtab grundet belastning af håret. Dette er en almindelig form for hårtab og kan forårsages af hiven i håret, stræk ved elastik, styling eller for megen varme ved hårtørrer eller glattejern. Kvinder er i større risiko for at opleve denne form for hårtab, da de oftere bruger forskellige remedier i deres hår, glatter det, føntørrer det osv.. Træk og belastning gør, at man irriterer hårsækkene, så de stopper med at udvikle nye hårceller. Der findes forskellige måder hvorpå, man kan stoppe denne udvikling. Vigtigste er dog, at man stopper med at gøre de aktiviteter, der ødelægger håret.

Alopecia Barbae

Alopecia Barbae eller hårtab i ansigtet forefindes kun hos mænd og er i familie med den type skaldethed, der hedder alopecia areata. Dette fænomen er midlertidig, men ses med pludselig tab af hår på et bestemt område. I dette tilfælde kan hårtabet fx være i skægvækstområdet hos mænd. Årsagerne er ukendte, men det menes, at stress og et svagt immunforsvar kan spille en stor rolle i denne form for hårtab. Oplever man derfor denne type, bør man konsultaterer en læge, så årsagen kan fastslåes.

Androgen Alopecia (Arvelig mandlig skaldethed)

Der findes mange forskellige årsager til, at man kan tabe håret, men den mest almindelig skyldes en arveligt hårtab, som mænd oplever, når de bliver ældre. Så er du mellem 25 og 45 og oplever at tabe håret i pletter, få højere tindinger eller lignende, så er det meget sandsynligt, at det er denne form for hårtab. Mænds hårtab er noget de fleste kender til, men det er lidt et tabu at snakke om. For kvinder er det ikke almindeligt, at man mister håret når man bliver ældre. Det er dog ikke ualmindeligt, at man vil få tyndere hår med alderen. Reelt hårtab hos kvinder ses mest efter overgangsalderen, hvor der sker store hormonelle ændringer, men det er stadig relativt sjældent, at kvinder oplever dette fænomen.

Diffus Alopacia

Denne form for hårtab omfatter en udtynding af håret, men ikke nødvendigvis i et bestemt mønster. Ofte er der ikke tale om skaldede pletter, men mere en udtynding af håret i tilfældige mønstre. Det er primært et problem hos ældre mænd og kvinder. Det er mest almindeligt hos kvinder og kan være forårsaget af en lang række faktorer, som dårlig kost, hormonelle ændringer, medicin og psykologiske problemer, såsom stress eller andre lignende tilstande.

Ardannende Alopecia

Her forårsager bakterier eller svampeinfektioner ardannelse i hovedbunden og stopper håret fra at vokse. Dette kan ses hos alle aldre og hos begge køn.

Mandlig skaldethed

Hvis du er en mand i alderen 25 til 45 og oplever hårtab på hovedet, er det sandsynligt, at du lider af androgen alopecia, der er kendt som mandlig skaldethed. Både mænd og kvinder kan lide af skaldethed, men det er mere udbredt hos mænd. Sker det hos kvinder, er det som regel efter overgangsalderen.

Androgen alopecia eller mandlig skaldethed opstår typisk på grund af en hormonel proces, som i de fleste tilfælde er arveligt. Man kan derfor ofte forudsige om man vil have problemer med hårtab, ved at se på de mandlige personer i ens familie. Kønshormonet testosteron findes både hos mænd og kvinder, men hos mænd med androgen alopecia, bliver testosteron omdannet til dihydrotestosteron (DHT) af enzymet 5-alfa-reduktase. DHT minimerer hårsækkene, som hæmmer håret i at vokse. Er der hår, der kan vokse ud, er det svagt og tyndt, og produktionen af hår er langsom. Denne form for alopecia er meget almindelig blandt mænd og hårtabet sker som en gradvis proces. Hos mange starter det med, at man får høje tindinger, som med tiden udvikler sig til en skaldet plet på toppen af hovedet. Dette kan hos nogle udvikle sig til total skaldethed, mens det for andre ikke bliver meget værre end en plet på toppen af hovedet. Generelt oplever de fleste mænd og kvinder, at deres hår bliver tyndere og mindre stærkt efterhånden, som de bliver ældre.

Behandling mod Alopecia?

Der findes, som beskrevet i denne artikel, mange forskellige former for alopecia, der alle har forskellige årsager, og derfor findes der derfor også mange forskellige måder at behandle dette på. Oplever man fx at man taber håret på baggrund af stress, så kan det være en god idé at søge hjælp mod ens psykiske belastninger sammen med en behandling af hovedbunden, så man kan prøve at styrke sit hår og stimulere hårsækkene til at producere hår igen.

Lider man af den mest almindelige form for alopecia, som er den der opstår hos mænd, så kan man vælge mellem forskellige former for behandling. Der findes blandt andet cremer, man kan købe i håndkøb, men der findes også mere effektive receptpligtige hårtabspiller. Desuden kan hårtransplantationer være en mulighed for forskellige former for hårtab.

Generelt kan man anbefale at holde en sund livsstil med masser af motion, sunde kostvaner og lavt niveau af stress.

Det er vigtigt, at man får stillet den rigtige diagnose, hvis man vil behandle sit problem med hårtab. Med den rette diagnose kan en læge bedre hjælpe dig, med at finde frem til den behandling, der vil være bedst og dig og din krop.

Hvordan vi fungerer
Vælg din behandling
Udfyld skriftlig online konsultation
Lægen udskriver recept
Levering dagen efter
Levering er inkluderet