Hvordan påvirker en hysterektomi din sexlyst?

Hvad er en hysterektomi?

En hysterektomi er en kirurgisk procedure, der inkluderer fjernelsen af en kvindes livmoder. Det kan også indebære fjernelsen af æggeledderne, æggestokkene og livmoderhalsen. Omkring 6000 hysterektomier bliver udført årligt herhjemme.

Mange kvinder vælger selv at få foretaget en hysterektomi, enten som en forebyggelse mod kræft eller en permanent prævention, da du bliver steril efterfølgende. Nogle kvinder får fjernet livmoderen på grund af vækst på deres æggestokke, livmoder eller livmoderhals som godartede fibroid tumorer eller en klynge af endometriose celler, der vokser unormalt og sætter sig udenfor livmoderen. Endometriose forårsager enorme smerter under sex.

Kræft i de reproduktive organer er en anden grund til, at kvinder får en hysterektomi, fordi disse udskiller en stor mængde hormoner, der skaber en ubalance i kroppen.

Hvad er kvindelig seksuel dysfunktion?

Kvindelig seksuel dysfunktion (KSD) er den nedsatte evne hos kvinder til at nyde et tilfredsstillende samleje. Seksuel dysfunktion hos kvinder er særligt udbredt hos kvinder over 40 år, men det kan opstå i alle aldre. Typiske symptomer på seksuel dysfunktion hos kvinder er tab af sexlyst, mangel på ophidselse, problemer med at nå orgasme eller smerter under sex. Det kan endda være alle symptomer på en gang.

Hvordan påvirker en hysterektomi så din sexlyst?

Kvinder, der får en hysterektomi, vil opleve overgangsalderen lige efter, hvilket kaldes en kirurgisk overgangsalder. Overgangsalderen er den tid, hvor æggestokkene begynder at producere mindre mængder hormoner. Med dette naturlige fald i hormonproduktionen bliver kroppen tvunget til at ændre og tilpasse sig.

Kvinder, der får en fuld hysterektomi, hvor æggestokkene også fjernes, vil opleve et drastisk fald i hormonproduktionen af østrogen og testosteron. Æggestokkene er ansvarlige for at producere disse hormoner, så bliver de fjernet, vil der ikke være nok af hormonerne i kroppen.

En hysterektomi stopper eller ændrer drastisk hormonproduktionen. Testosteron står for at øge kvinders sexlyst og niveauer af ophidselse, hvor østrogen er ansvarlig for at sikre et fugtigt miljø i det vaginale område, hvilket mindsker risikoen for smerter under sex.

Uden disse hormoner vil kvinder opleve smerter ved sex på grund af tørhed samt en massivt nedsat lyst til sex og andre potentielle seksuelle dysfunktioner.

Hvilke behandlinger findes der?

Med moderne medicinsk teknologi og forskning findes der en masse forskellige behandlinger til rådighed mod lav libido og sexlyst, der kan erstatte kroppens hormoner. Har du overvejet en hysterektomi, er det vigtigt at tale med din læge om dine forventninger til, hvad der skal ske efter operationen med hensyn til din sexlyst. Dette er så du kan være forberedt og overveje efterbehandlinger, som vil hjælpe dig med at behandle eventuel seksuel dysfunktion.

Sådan fungerer vi.
Vælg din medicin
Udfyld de medicinske spørgsmål
Læge udsteder recept
Medicin sendes fra apotek
Levering er inkluderet