Risikoen for antibiotikaresistens i behandlingen af gonoré

I dag kan bakterieinfektioner, i mange tilfælde behandles med antibiotika, men sådan har det ikke altid været. Før antibiotika blev opdaget, kunne selv simple infektioner medføre døden, da immunforsvaret ikke kunne bekæmpe de faretruende bakterier alene. Det første antibiotikum blev opdaget i 1928 og siden, er der udviklet adskillelige former for antibiotika til medicinsk behandling, men desværre har bakterierne også udviklet sig.

Bakterierne har udviklet resistens overfor flere af de typer antibiotika, der anvendes i behandlingen i dag. Denne udvikling er bekymrende, da bakterierne ikke længere kan behandles med almindeligt kendte lægemidler, og fortsætter udviklingen, er der risiko for igen at stå i en situation, hvor selv simple bakterier ikke kan behandles med medicin.

Hvad betyder resistens?

Resistens betyder modstandsdygtighed. I forbindelse med antibiotika resistente bakterier vil det være udtryk for, at bakterien har udviklet en modstandsdygtighed overfor de mest almindeligt kendte antibiotika. Det medfører at antibiotika, som tidligere har vist sig effektive i behandlingen af bakterieinfektionen, nu kun har begrænset effekt eller slet ingen virkning. Resistens opstår ved en ændring i cellestrukturen, og kan føre til at bakterier bliver modstandsdygtige overfor antibiotika. Denne udvikling kan i sidste ende betyde, at der ikke findes antibiotika, der virker mod bakterien – en såkaldt superbakterie.

Hvilke antibiotika anvendes til gonoré behandling?

Gonoré behandles med specielle antibiotika da almindeligt anvendt penicillin, ikke længere er virksomt. Bakterierne er blevet modstandsdygtige overfor almindeligt anvendte antibiotika. Hvis lægen ikke ved, hvad bakterien er resistent overfor, vil førstevalgsbehandlingen være en kombination af et cefalosporin (ceftriaxon) som indsprøjtning og et makrolid (azithromycin) i tabletform. Én dosering er nok, og efter behandlingen vil symptomerne forsvinde og størstedelen er behandlet efter 10-14 dage efter endt behandling.

Kombinationsbehandlingen sker netop for, at forhindre overlevelse og spredning af antibiotikaresistente bakterier. Desuden vil denne form for behandling også bekæmpe andre kønssygdomme som eksempelvis klamydia, der ofte ses i sammenhæng med gonoré.

På grund af resistensproblematikken bør behandlingen, følges op af en laboratorieprøve, også selvom kombinationsbehandlingen er gennemført. Resultatet af laboratoriets undersøgelse, vil give lægen mulighed for at ordinere antibiotika ud fra, hvad bakterien er følsom overfor. Det kan betyde yderligere behandling, med et andet antibiotika. Denne alternative behandling vil ofte bestå af et fluorquinolon(ciprofloxacin) som engangsdosis i tabletform.

Hvordan antibiotika virker?

Antibiotika er en overordnet betegnelse for lægemidler, som kan dræbe eller hæmme bakterievækst og derved behandle infektioner forårsaget af bakterier hos mennesker. Et antibiotikum udgør et slags våben for mennesker i kampen mod bakterieinfektioner. Fordelen ved at anvende antibiotika til behandlingen af bakterieinfektioner er, at det er muligt kun at påvirke de bakterier, som er skyld i infektionen, uden at anfægte kroppens egen cellestruktur.

Bakterier adskiller sig fra hinanden, og et antibiotikum, der virker på én bakterieform, kan være ineffektiv overfor en anden bakterieform. Derfor er det fordelagtigt at vide præcis hvilken type bakterie, der forårsager infektionen, for at kunne iværksætte en effektiv behandling. Det er således ikke alle typer antibiotika, der virker mod alle bakterieformer. Der findes i dag mere i 15 forskellige typer af antibiotika med deres egen kemiske sammensætning og forskellig virkning mod bakterieinfektioner.

Visse typer for antibiotika, kaldes bakteriedræbende, fordi de simpelthen slår bakterierne ihjel. Det gør de ved direkte at destruere bakteriecellens membran samt cellevæggen og dermed bakteriens fysiske struktur.

Andre typer antibiotika virker hæmmende overfor processer i bakteriecellen. De kaldes derfor bakteriehæmmede, og påvirker bakteriecellens dannelse af protein og dermed dens vækst eller forhindrer celledeling. Når bakteriecellen ikke længere kan danne protein eller kopiere sig, forhindres den i at vokse og dele sig til nye celler. Det betyder samtidigt at væksten holdes nede, og bakterien efterfølgende bliver slået ihjel af kroppens eget immunforsvar.

Antibiotika kan være meget specifikke, eller smalspektrede. Det vil sige, at antibiotikummet kun dræber eller hæmmer enkelte bakterieformer. Derimod finders der også bredspektrede antibiotika, som vil være effektive overfor mange forskellige bakterieformer på én gang. En bredspektret behandling kan være en fordel, hvis der ikke er direkte kendskab til hvilken bakterie, der er skyld i infektionen. Ulempen ved behandlingen, er at bredspektrede antibiotika også slår gavnlige bakterie ihjel, samtidigt øges risikoen for resistens, der gør bakterier modstandsdygtige overfor antibiotika.

Hvordan antibiotikaresistens udvikler sig?

Der er flere måder hvorpå en bakterie kan udvikle resistens overfor antibiotika. Nogle bakterier er naturlig resistens overfor antibiotika. Derudover har bakterier en genetisk egenskab til at mutere, og ændre struktur, så antibiotika ikke kan binde sig til cellens proteiner, hvilket er nødvendigt, for at antibiotikummet virker. Bakterien kan blive mere effektiv til at skille sig af med antibiotika, så det ikke når at påvirke cellen. Andre bakterier danner antistoffer, som kan nedbryde antibiotika.

Hvorfor bliver bakterier resistente over for antibiotika?

Årsagen skyldes at bakterier forsøger at blive modstandsdygtige overfor, de farer de udsættes for, som eksempelvis antibiotika. Bakteriernes ypperste forsvarsmekanisme er evnen til at mutere sig. Det er denne mutation, som fører til resistente bakterieformer. Problemet vokser, da de resistente bakterier ligeledes kan overføre resistens til andre bakterieformer.

Når der anvendes antibiotika, vil bakterierne blive påvirket og mange af dem vil dø, men enkelte vil overleve. Blandt de overlevede bakterier øges modstandsdygtigheden overfor det anvendte antibiotikum. Brugen af antibiotika, skaber således en negativ cyklus – jo mere antibiotika, der anvendes, desto større er risikoen for at der opstår nye resistente bakterier.

Hvad er risikoen for antibiotikaresistens?

Situationen forværres med udviklingen af nye bakterieformer, der er resistente overfor flere antibiotika samtidigt. Disse multiresistente bakterier har medført, at der i dag findes sygdomme, som kun kan behandles med meget få typer af antibiotika. Hvis udviklingen af resistens fortsætter i samme grad, kan det betyde, at der igen kan komme en dag hvor der ikke længere findes en effektiv behandling. Bakterielle infektioner vil således kunne spredes som epidemier med død til følge. Da modstandsdygtigheden blandt bakterier er stigende, og der kun er udviklet ganske få nye antibiotika de seneste år, er udfordringen med antibiotikaresistens nu en reel trussel mod den verdensomspændende folkesundhed.

Kan en resistens forhindres?

Den ideelle løsning ville være kun, at anvende et antibiotikum, der kun virker mod den bakterie, som forårsager infektionen. I den virkelige verden, bliver lægerne dog ofte nødt til at anvende antibiotika, der rammer flere bakterieformer. Gennem hyppig eller længere varig behandling vil bakterierne på sigt udvikle resistens mod de antibiotika de anvendes.

På nuværende tidspunkt vil det således ikke være muligt helt at forhindre bakterierne i at udvikle resistens, dog kan den stigende resistensudvikling forebygges gennem følgende tiltag:

  • Anvend kun antibiotika når det er livsnødvendigt
  • Brug den rette type antibiotikum, når antibiotika skal anvendes
  • Antibiotika er ikke påkrævet ved alle bakterieinfektioner
  • Virusinfektioner kan ikke behandles med antibiotika

Mulige foranstaltninger ved udvikling af antibiotikaresistens

Den største udfordring i forbindelse med resistensudviklingen hos bakterier er, at den har overhalet udviklingen af nye antibiotika. Bakterierne når simpelthen at udvikle resistens hurtigere end der fremstillet ny effektiv medicin. Derfor vil en vigtig foranstaltning være, at begrænse forbruget af antibiotika, i særdeleshed de bredspektrede, og så vidt muligt anvende et mere smalspektret antibiotikum.

Alle har et ansvar for at sikre, at antibiotika også i fremtiden kan være en effektiv behandlingsform mod bakterieinfektioner. Ansvarligt brug af antibiotika kan forhindre udviklingen af resistente bakterier. Derfor er det vigtigt at vide hvordan antibiotika håndteres på en bæredygtig måde.

Kilder:
Hvordan vi fungerer
Vælg din behandling
Udfyld skriftlig online konsultation
Lægen udskriver recept
Levering dagen efter
Levering er inkluderet