Statistikker kønssygdomme

Tallet for seksuelt overførte infektioner (kønssygdomme) stiger år for år. Flere og flere personer søger tests og behandling for disse infektioner. Unge mennesker i alderen 15-24 år har høj forekomst af seksuelt overførte infektioner – især bakterielle infektioner som klamydia. Men statistik viser også at andre typer kønssygdomme som gonoré og genital herpes er udbredt i Danmark.

winnie

Klamydia statistik

Klamydia er en meget almindelig forekommende seksuelt overført infektion og er måske mere almindelig end det fremgår af statistikken. Dette kan skyldes den mangel på bivirkninger, der gør at personer, der lider af klamydia ikke nødvendigvis ved, at de har infektionen. Derfor er det ikke muligt at danne sig et præcist tal over inficerede individer.

Efter der de seneste mange år har været en stigning af registrerede tilfælde, er der kurven nu knækket. Fra 2010 til 2013 er antallet faldet hvert år. For unge mellem 15 og 24 år har dette tal været faldende i endnu længere tid. Det har betydet at fald på 23% i løbet af 4 år. Især bland teenagere mellem 15 og 19 år er statistikken vendt. Her er der sket et fald på 36%.

Gonoré

Gonoré er en almindelig bakteriel seksuelt overført infektion (kønssygdom) selv om den ikke er så fremherskende som klamydia. Antallet af personer med denne infektion er stigende og der hersker bekymring for at dette kan skyldes at infektionen er ved at blive mindre modtagelig for de konventionelle behandlingsmuligheder.

TInfektionen har en tendens til at være mere almindelig hos mænd. Dette kan skyldes at mænd med større sandsynlighed vil opleve symptomer og derfor bliver testet for at få behandling.

Genital herpes

Genital herpes er en virusinfektion, der bliver mere og mere almindelige. Eksperter mener, at det skyldes det faktum, at de unge udviser ændringer i deres seksuelle adfærd. Dette har ført til en stigning i oralsex og en nedsat immunitet over for HSV-1 virus, som er ansvarlig for forkølelsessår, selv om genital herpes stadig er oftest forårsaget af HSV-2-virus.

En stor del af den danske befolkning er smittet med herpes. Cirka 80% af alle voksne mennesker har HSV1 virussen, mens omkring 30% er smittet med HSV2. Det er meget forskelligt, hvor mange der udvikler symptomer på smitten. Men det menes, at mellem 20 og 40% har haft et forkølelsessår på et tidspunkt i løbet af livet.

Kønsvorter statistik

Kønsvorter er mere almindelige end de fleste mennesker tror. Infektionen er en af de mest udbredte og statistikker viser en markant øgning hos personer over 45 år gennem det sidste årti. Kønsvorter ses hyppigt hos unge og antallet er stigende.

Men ligesom klamydia, viser statistikken for kønsvorter, at antallet af smittede årligt er faldende. Antallet af personer der er blevet behandlet mod kondylomer 2013, var således faldet med 4500 sammenlignet med statistikken fra 2009. Den bedste måde at beskytte sig mod kønsvorter er ved at bruge kondom. Men det faldende antal smittede kan til dels også hænge sammen med at flere bliver tilbudt HPV-vaccine, der ud over livmoderhalskræft, også beskytter mod kondylomer.

Andre seksuelt overførte infektioner

Der er ikke mange, der kender til bakteriel vaginose, men det er en ret udbredt lidelse og kan forekomme sammen med infektioner som klamydia. Der er stigning i antallet af konstaterede tilfælde af bakteriel vaginose og hver tredje kvinde herhjemme menes at lide under denne lidelse.

Infektioner som mycoplasma genitalium, ureaplasma urealyticum, trichomonoas vaginalis, syfilis og non-specifikke urinvejslidelser har alle vist en stigning siden år 2000, dog er syfilis i særdeleshed stigende, hvilket har vakt en del bekymring.

Behandlinger mod kønssygdomme

Den bedste måde at få kønssygdoms-statistikken ned er med forebyggelse, hvilket vil sige bruge kondom ved sex og blive behandlet med det samme, hvis man skulle blive testet positiv for en seksuelt overført sygdom. Men der er stor forskel på hvordan kønssygdomme behandles. Skyldes det en bakterielinfektion, som klamydia eller gonoré, kan det oftest behandles med en antibiotika kur.

Er der tale om en viral infektion som genital herpes, så kan det aldrig kureres 100%. I stedet kan man få behandlinger der afhjælper udbrud eller som virker forebyggende.

Kilde:

Sundhedsstyrelsen

Hvordan vi fungerer
Vælg din behandling
Udfyld skriftlig online konsultation
Lægen udskriver recept
Levering dagen efter
Levering er inkluderet