• Inkluderer recept
  • Ægte medicin
  • Komplet service - Ingen skjulte omkostninger
  • Levering næste dag inkluderet
Forside / Overgangsalder / Flibanserin er Viagra til kvinder

Flibanserin er Viagra til kvinder

Hvis du som kvinde lider af manglende sexlyst, hører du til den voksende gruppe, som efterspørger 'Viagra til kvinder'. Der har i mange år været søgen efter den kvindelige pendant til den mandlige potenspille hos såvel medicinalproducenter og forbrugere. Lægemidlet Flibanserin blev i august 2015 godkendt i USA, og vil her kunne købes som behandling til kvinder mod manglende lyst til sex.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt Flibanserin, men vil holde skarpt øje med virkning og eventuelle bivirkninger ved det såkaldte Viagra til kvinder. De vil endvidere have foretaget yderligere undersøgelser af bivirkninger og risici. Dette kan være med til at danne baggrund for, at Flibanserin kan blive godkendt i Danmark og resten af Europa.

Hvad er Flibanserin?

Lægemidlet er en lyserød pille, som er fremstillet med det formål for øje at øge kvinders sexlyst. Intentionen er at give øget libido ved at påvirke stoffer i hjernen, der har en effekt på humøret og appetitten – og hermed også lysten til sex.

Flibanserin virker i hjernen

Vil du vide lidt mere om den kemiske opbygning? Flibanserin er en 5-HT-receptor fuld agonist (agonist er en farmakologisk betegnelse for en gruppe af stoffer, som kan binde sig til en receptor), D4-receptor delvis agonist, samt en 5-HT receptorantagonist.

Det betyder mere enkelt sagt, at de kemiske reaktioner i hjernen, der menes at aktivere den seksuelle lyst hos kvinder, ændrer sig. Denne kvindelige udgave af Viagra virker således i hjernen i modsætning til Viagra til mænd, der virker fysisk lokalt ved at øge blodtilførslen til penis.

Fra tysk til amerikansk producent

Det er den tyske medicinalproducent Boehringer Ingelheim, som oprindeligt står bag Flibanserin. Som det også er sket med flere andre lægemidler, opdagede Boehringer det kvindelige Viagra ved en fejl. De udviklede nemlig oprindeligt lægemidlet som en antidepressivum, men opdagede i de efterfølgende kliniske tests, at midlet ikke virkede efter hensigten, men i stedet havde en interessant bivirkning i form af større sexdrive hos kvinder.

Den kvindelige potenspille blev dog i første omgang afvist af de amerikanske lægemyndigheder FDA, da den blev præsenteret i 2010. Dette fik tyskerne til at opgive pillen, og solgte den til den amerikanske medicinalkonkurrent, Sprout Pharmaceuticals. Det samme skete dog også for den amerikanske producent i 2013. Men i tredje forsøg blev Flibanserin forhåndsgodkendt af FDA i juni 2015 med stemmerne 18 mod 6. Den 18. august 2015 blev det endeligt godkendt til salg i USA.

Debat og forskel melem Viagra til kvinder og mænd

Det forudgående arbejde for godkendelsen af Flibanserin som Viagra til kvinder har kastet forskelige debatter af sig. Producenten Sprout har ført lobbyarbejde i flere måneder for at få godkendt præparatet hos FDA. Blandt andet har Sprout fået støtte af kvindesagsforkæmpere som pointerer, at FDA godkendte potensmidlet til mænd helt tilbage i 1998, og det derfor er kønsdiskriminerende, at et middel ikke kan blive godkendt til kvinder. Andre kritikere på samme front hævder ligeledes, at det vil være kønsdiskriminerende at afvise Flibanserin på grund af dets bivirkninger, da Viagra til mænd netop også har kraftige – eller endda kraftigere - bivirkninger, men alligevel er blevet godkendt. Og det er ikke kun Viagra, men i alt 24 potensfremmende lægemidler, som er godkendt til mænd.

Som modsvar hævder kritikerne af Flibanserin, at bivirkningerne er mere alvorlige og den gavnlige effekt langt mindre end ved de mandlige potenspiller.

Flibanserins bivirkninger

De mulige bivirkninger ved Flibanserin er træthed, lavt blodtryk og risiko for at besvime. Det er bl.a. dette, FDA har sat krav om, skal undersøges nærmere, og således også afdække, om det er forsvarligt for kvinder at køre bil, når de indtager lægemidlet.

Flibanserin dosis på 100 mg

Kvindelig Viagra skal tages som en daglig dosis, hvor man tager en pille hver dag på 100 mg.

Ingen sexlyst - Behov for Viagra til kvinder?

En af grundene til at mange kvinder efterspørger en ækvivalent til Viagra er, at en stor gruppe oplever nedsat – eller tæt på ingen sexlyst i overgangsalderen. Det er perioden omkring hvor menstruationen slutter, og de fleste kvinder er påvirket i enten større eller mindre grad, enten hormonelt og/eller af social/mental karakter.

Et af symptomerne i overgangsalderen

Hormonelt nedsættes produktionen af progesteron, testosteron og østrogen. Som følge heraf opstår der typiske symptomer såsom hedeture og tyndere slimhinder, hvilket kan give tørhed i skeden og derfor smerter ved samleje samt nedsat eller ingen lyst til sex. Der findes dog behandlinger for overgangsalderen, som for nogle kan hjælpe indirekte ved fx at afhjælpe tørre slimhinder, men en egentlig 'Viagra til kvinder' i form af Flibanserin må vi stadig vente lidt med i EU, herunder også Danmark.

Skyldes den manglende sexlyst psykologiske aspekter, kan det være værd at se på andre faktorer, såsom tilliden til partneren og kommunikationen. Her kan samtaleterapi i nogle tilfælde være den første løsning, da der kan være nogle problemer, der skal tales igennem og løses. Måske manglende tillid, tryghed eller følelsen af ikke at blive forstået, som sætter sine spor i det seksuelle samvær.

Viagra til kvinder – kan du købe Flibanserin online?

Flibanserin har fået den første godkendelse af FDA i USA i juni 2015, og forventes at blive tilgængeligt på det amerikanske marked kort herefter. Hvorvidt det bliver solgt online fra starten er dog stadig for tidligt at sige, da FDA har stillet krav om, at det kun skal kunne udskrives af læger med særlig certificering. Hvis du vil købe Flibanserin i Danmark eller øvrige EU, må du derfor vente lidt endnu, ind til det er godkendt.

Viagra til kvinder vs. til mænd

Det er ikke kun den lyseblå og den lyserøde farve, der adskiller Flibanserin og Viagra. Hvorfor er der sådan en forskel i mulighederne for Viagra til kvinder og mænd? Mens der er 24 godkendte potenspiller til mænd, har forskere og medicinalfirmaer i årevis arbejdet forgæves på at udvikle Viagra til kvinder. Fx har medicinalgiganter som Pfizer samt P&G forsøgt, men har måtte opgive.

Tidligere gik anbefalingerne kun på at spise mørk chokolade, østers og drikke et glas rødvin for at fremme sexlysten som kvinde. Flibanserin er den bedste behandling indtil videre, og den første godkendte behandling af HSDD (hypoactive sexual desire disorder), som er blevet godkendt af FDA. Lægemidlet virker på stofferne i hjernen. Der er ikke en ligeså konkret definition - og dermed heller ikke løsning - på kvindelig seksuel dysfunktion, som mandlig.

Hvor mandlige erektionsproblemer konkret skyldes manglende blodtilførsel og især fastholdelse af blodtilførslen til penis, er der ikke samme specifikke fysiske problem hos kvinder, da det i stedet er knyttet mere til manglende lyst. Derfor er det nemmere at behandle mandlige potensproblemer med PDE5-hæmmere, som forhindrer blodet i at løbe væk fra penis ind til efter tilfredsstillende udløsning. Det er således også derfor, at man siden 1998 har kunne købe Viagra til mænd på recept med langt mere sikker dokumenteret effekt.

Medicinsk gennemgået af
Dr. Sarah Donald MRCGP DFSRH DPD DRCOG Skrevet af vores redaktionsteam
Sidst gennemgået 08-02-2023
Bestil din behandling online

Spild ikke din værdifulde fritid i lægens venteværelse. Du kan bestille din medicin online i dag og modtage den i morgen.

Vores service - kun på euroClinix
  • Privat og fortrolig serviceDiskret emballage og krypterede data
  • Ægte og original medicinFra britiske & EU registrerede apoteker
  • Intet behov for lægebesøgVores læger laver vurderingen online
  • Gratis levering næste hverdagBestil inden kl. 17:30 for at modtage i morgen
Find behandlingeller lær mere om vores service
  • Vælg
    behandling

  • Udfyld en skriftlig
    konsultation

  • Lægen udskriver
    recept

  • Medicinen sendes
    fra apoteket