Effektiv slankekur? Find en hurtig slankekur der virker!

Der findes tusindvis af forskellige slankekure, og ligesom inden for tøj så skifter moden også inden for hvilke metoder, folk bruger til at tabe sig i vægt hele tiden. Der kommer hele tiden nye trends inden for denne kategori, og der er et hav af meninger om, hvilken slankekur der virker hurtigt og hvilken metode, man skal kaste sig ud i. På denne side vil vi gennemgå de største trends, der er inden for effektive slankekure lige nu, så du kan danne dig et overblik over, hvilke muligheder der findes og samtidigt få et godt bud på en simpel og effektiv kur, der kan hjælpe dig til et varigt vægttab.

winnie

Verdens mest simple slankekur

Med motion og sund mad har du verdens nemmeste slankekur

Den simpleste slankekur i verden er at indtage færre kalorier, end man forbrænder, hvilket gør, at man taber sig. Det er i høj grad en slankekur, der virker, hvis man formår at føre det ud i livet. Det lyder meget simpelt, og det er det også i teorien, men i praksis kan det være sværere end som så. Man skal have fuldstændig styr på, hvad der er af energi i den mad, man spiser og samtidig er det en god idé at dyrke masser af motion, så man forbrænder ekstra mange kalorier.

Når det nu er så simpelt, hvorfor gør alle folk så ikke bare det? Hvorfor skal vi stadig læse uendeligt meget om forskellige kure i magasiner og på nettet, hvis det bare er så enkelt, som at indtage mindre energi end man bruger? Fordi det netop ikke altid er så simpelt. Der er alle mulige ting, der spiller ind, når man skal tabe sig, ikke mindst er der mange, der spiser af alle mulige andre årsager end sult. Nogle spiser måske, fordi de keder sig, eller fordi kagen på kontoret nu også tilfældigvis lige er der uden i virkeligheden at have rigtig meget lyst til den. Der er altså alverdens ting på spil, når man vil slanke sig, og derfor vælger folk måske en hurtig kur, der er mere overskuelig end at skulle ændre hele ens indstilling til mad og motion. Derfor er der mange, der bliver optaget af en hurtig slankekur, som, de tror, virker på længere sigt.

Så selvom verdens mest simple og effektive slankekure er lige til at gå til, så er der altså mange årsager til, at denne form for vægttab ikke er så simpelt igen. Det kan blandt andet være grunden til, at der opstår så mange forskellige måder at spise på, der skal virke slankende, men som kan være temmelige fanatiske.

Hurtig slankekur – ikke altid en god løsning!

En hurtig slankekur, der giver et hurtigt vægttab, er måske nemmere at overskue for nogle end at skulle ændre sin livsstil. På nogle af disse kure skal man indtage shakes, proteinbarer eller andre måltidserstatninger i stedet for rigtig mad. Disse kure giver måske et fint vægttab på relativ kort tid, men det er ikke en holdbar løsning i længden. Selvom du måske får et hurtigt vægttab, mens du er på kuren, så risikerer du at tage alle de kilo, du har tabt, på igen når du stopper med kuren. Har du ikke ændret din livsstil, vil du bare fortsætte din dårlige livsstil, ligeså snart du er færdig med kuren. En hurtig slankekur kan dog være en god idé, hvis du lige skal have sparket det hele i gang og derefter fortsætter med en sund og varieret kost i stedet for at gå tilbage til dine gamle vaner. På den måde kan en hurtig slankekur være en effektiv slankekur, men hvis man tror, at man kan få et langvarigt vægttab på en hurtig kur, så må man altså tro om igen.

Et hurtigt vægttab i starten af en kur kan dog godt bruges som en motivationsfaktor i forhold til at kickstarte et vægttab og starte nogle langvarige livsstilsændringer. Det er dog ikke en god idé at være for striks, da kroppen kan gå helt i chok, hvis man pludselig sulter sig for meget og dermed holder på alt fedtet i stedet for at give slip på det. Men taber man sig hurtigt et par kilo, kan det give mere blod på tanden og give mere motivation for at fortsætte et vægttab. Motivation er en vigtig faktor i et vægttab, men man er også nødt til at få indarbejdet nogle gode rutiner for at kunne holde vægten uden hele tiden at sætte lid til ens motivation - for den kan komme og gå.

Slankekur uden kulhydrater

Med motion og sund kost har du verdens nemmeste slankekur

En af de helt store trends inden for vægttabstrends er en slankekur uden kulhydrater. Atkins-kuren som var meget populær for år tilbage fokuserede på, at man stort set kun skulle spise proteiner og fedt og dermed undgå kulhydrater. Kostplanen i denne kur indeholder derfor en masse kød i forskellige udgaver og fedt, såsom nødder, avokado, olier, smør, fløde osv. Det kan være en effektiv måde at tabe vægt på for nogle, da protein og fedt mætter rigtig godt, og man derfor spise mindre, end man ellers ville gøre.

Mange efterspørger stadig en slankekur uden kulhydrater, men de seneste tendenser inden for dette område, er ikke så meget kostplaner uden kulhydrat, men ofte er det en kostplan uden stivelse, som der findes i fx kartofler, brød og pasta. Der findes nemlig også kulhydrater i grøntsager, og da grøntsager bidrager med en masse vitaminer og fibre og gør alle mulige gode ting for kroppen og samtidig ikke indeholder særlig mange kalorier, så er grøntsager gode i en slankekur – og for kroppen generelt: om man vil tabe sig eller ej.

Mange snakker også om de såkaldte protein-kure, som er en afart af både Atkins-kuren og de kulhydratfrie kure. Ofte henvises der til, at man følger en kostplan, der har et højt indhold af protein. Protein mætter godt, og er derfor gode når man vil tage sig i vægt. Du finder protein i kød, fjerkræ, æg, fisk, bælgfrugter som bønner, nødder og mejeriprodukter. Det er dog vigtigt, at man vælger de magre varianter, hvis man vil tabe sig på denne måde.

Stenalderkosten – en effektiv slankekur

Stenalderkost eller palæo-kosten, som det også hedder, er blevet meget populært de seneste år. Ikke mindst har det haft en stor betydning, at flere kendte mennesker er hoppet med på bølgen, såsom Thomas Rode, der er køkkenchef på Kong Hans Kælder. Stenalderkosten går, som ordet siger, ud på, at man spiser, som man gjorde i stenalderen. Ideen bag er, at man skal spise den mad, man er skabt til, altså at man skal spise, som man gjorde, inden vi var i stand til at dyrke jorden og lave mad på fabrikker. Det betyder, at denne slankekurs kostplan hovedsageligt består af kød, æg, grøntsager, nødder, frø, kerner og avokado, mens man undgår forarbejdet fødevarer, sukker og kornprodukter, såsom brød, pasta, ris, kage og alle andre ting, man ikke kan finde direkte i naturen. Udover at man kan tabe kilo ved at spise på denne måde, så skulle det også være godt for kroppen, fordi man spiser bedre fødevarer uden tilsætningsstoffer og andre tilsatte ingredienser såsom sukker og samtidig giver kroppen det, den har brug for. Kigger man på mange fødevarer, som, man tror, er "rene" kan man se, at der fx er tilsat sukker og andre ting. Fx tror mange, at kødpålæg er rent kød, men ofte er det tilsat alverdens tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og sukker. Dette er altså mere end blot en slankekur, der virker hurtigt, det er også en hel tankegang omkring, hvad maden betyder for kroppen og vores velbefindende.

Dette er en slankekur, der virker for mange og en metode, der anses for at være en effektiv slankekur samt en kostplan, der virker hurtigt, så kiloene kommer til at rasle af. Det er også en relativ besværlig kur at følge, da man hele tiden skal have fokus på, hvad man spiser og måske selv skal medbringe mad, hvis man skal ud og spise hos venner og familie.

Effektiv slankekur – 5:2 kuren

Den nyeste trend inden for effektive slankekure er den såkaldte 5:2-kuren, som man kan læse om i samtlige dameblade og et utal af steder på nettet. Kuren går ud på, at man spiser normalt 5 af ugens dage og spiser meget lidt de øvrige to dage. På fastedagene må du spise 500-600 kalorier fordelt over 2-3 måltider.

Denne kur skulle ifølge dem, der har kastet sig ud i den, være meget effektiv og samtidig give plads til, at man kan spise sine yndlingsting de dage, man ikke faster. Det kræver dog, at man er meget disciplineret de dage, hvor man "faster" og mærker efter, hvordan ens krop har det. Det er altså ikke en slankekur, der virker udelukkende ved hjælp af en bestemt kostplan, men denne type kur er bygget på selve fasten som princip frem for indholdet i ens kostplan.

At faste er ikke noget nyt for mennesker og ifølge folkene bag denne kur, skulle fastedagene gøre, at ens stofskifte og hjerne bliver skærpet og vil gøre ens krop sund og slank. Desuden menes det, at denne kur kan hjælpe til at nedsætte risikoen for kræft, diabetes, Alzheimers og andre sygdomme og forlænge ens levetid. Umiddelbart skulle der ikke være noget i vejen for, at man kaster sig ud i denne kur, men man skal være opmærksom på, hvordan ens krop har det.

Suppekur

Suppekure er meget udbredte og populære. De kommer i mange forskellige udgaver og er let at finde på nettet eller i diverse magasiner. Fælles for alle typer af suppekure er, at det er en slankekur, der skal virke effektiv og vare i omkring en uge. Ens kost i løbet af disse dage skal udelukkende bestå af suppe. Suppen skal være fedtfattig og bestå af en række forskellige grøntsager og eventuelt magert kød.

Gode ingredienser til en suppekur

  • Gulerødder – Indeholder fibre og gode vitaminer
  • Kål – Fedtfattigt og giver meget mad for pengene
  • Bladselleri – Indeholder stor set ingen kalorier
  • Chili – sætter gang i forbrændingen og giver mæthedsfornemmelse
  • Bønner – Har masser af kostfibre og protein
  • Kyllingebryst – Magert kød med højt proteinindhold

Suppekuren er en hurtig og effektiv metode til at slanke sig på på kort tid. Men skal man opnå et varigt vægttab, skal det efterfølges af en sund livsstilsændring.

Vægttab der holder? Sådan gør du!

Forberedelser inden start på kostplan

Effektive slankekure har det tilfælles, at de ofte indeholder en kostplan. En slankekur og kostplan hænger ofte sammen, men før du går i gang med et større vægttab, kan det være en god idé at finde frem til, hvordan ens madvaner egentlig ser ud, og hvor de største syndere er. Derfor kan det være en god idé at skrive alle de ting, man spiser, ned på et stykke papir i en periode på en uge, så man ser, hvordan ens nuværende madplan og kostvaner egentlig ser ud. Således kan man se sort på hvidt, hvad man egentlig indtager og registrere, om det er særligt i weekenden eller i hverdagene, man spiser for meget eller for usundt, fedt eller sukkerrigt, og om det fx er først eller sidst på dagen osv. Mange bliver overraskede over, hvor meget de spiser, og som de slet ikke registrerer. Mange spiser nemlig bare på autopiloten, hvilket kan betyde, at der kommer voldsomt mange kalorier indenbords, som ikke bidrager med andet end ekstra kilo på sidebenene.

Derefter kan du skrive 10 (eller flere) gode grunde til, at du vil tabe dig og gennemføre et vægttab. Det kunne fx være: forebygge livsstilssygdomme, kunne gå i smartere tøj, få mere energi, kunne begynde at dyrke mere motion, lege med mine børn, få mere selvtillid osv. Skriv nogle grunde ned, der giver mening for dig, og kig på dem, hvis du mister motivationen i dit vægttabsforløb, så du hele tiden husker dig selv på, hvad formålet er med besværlighederne. Dette kan måske også holde dig fra blot at fokusere på, at det skal være en slankekur, der virker hurtigt, men i stedet holde fokus på, at det skal være en slankekur, der virker på længere sigt.

Slankekur kostplan vs. Motion – hvad er vigtigst?

Når man gerne vil opnå et vægttab, er der flere faktorer, der spiller ind. Et klassisk spørgsmål er altid, hvad der er vigtigst – motion eller kostplanen. Altså skal man satse på at dyrke en masse motion og så spise, hvad man vil, eller skal man i stedet tænke over ens kost, så man ikke behøver at dyrke en masse motion. Altså optimalt kan man sige, at hvis man gør begge dele, vil det give en sundere krop og et større tab af fedt. Hvis du udelukkende skruer op for motionen, når du vil tabe dig, skal der virkelig meget motion til, hvis du ikke samtidig spiser en sund kost. For eksempel skal der en meget lang løbetur til for at forbrænde en McDonalds-menu, så hvis man kun skruer op for motionen, men stadig spiser alt for mange kalorier, sker der nok ikke så meget på vægten.

Når man vil tabe sig, er både kostplan og motion vigtige faktorer

Derimod kan man opnå store fremskridt, hvis man skruer ned for indtaget af kalorier, man indtager på en dag. Man skal dog heller ikke skrue for langt ned, når man er på slankekur, da det blot vil få kroppen til at gå i overlevelsestilstand og holde på fedtet frem for at skille sig af med det. Samtidig kan man få det meget dårligt, hvis man ikke får nok mad. Så det er vigtigt at finde en god balance, så ens madplan stadig giver en et vægttab, men at man ikke sulter sig selv, så kroppen går i chok, og man måske samtidig kan lide af humørsvingninger, svimmelhed, lavt blodsukker og dårlig søvn.

Selvom ens kost måske er den største faktor i et vægttab, skal man bestemt ikke undervurdere, hvor godt motion er for ens krop og psyke. Du opbygger samtidig muskler, som godt nok vejer mere end fedt og derfor øger din kropsvægt, men det vil hurtigt ændre sig, da muskler forbrænder flere kalorier, og dermed vil din forbrænding stige. Mange har den forfejlede opfattelse, at det er dårligt at dyrke motion, hvis man er på slankekur og overholder en kostplan, fordi man vil tage på i vægt på grund af muskler. Men motion er så godt for ens krop og hjælper i hele processen, at det ville være dumt ikke at tænke både motion og kost ind i en vægttabs-plan.

Slankekur: kostplan der virker

Det er en god idé at holde sit blodsukker stabilt, så man ikke får lyst til at kaste sig ud i kager, slik og sodavand. Et lavt blodsukker kan overtrumfe selv den bedste stålvilje, så sørg for at spise regelmæssigt dagen igennem. Her kommer der et bud på, hvordan man kan skrue en slankekur kostplan sammen, når man gerne vil tabe sig og samtidig holde et stabilt blodsukker. Et stabilt blodsukker giver én en god kropsfornemmelse, stabilt humør, god søvn og hjælper en til at spise mindre.

Morgenmad

Vil du holde et stabilt blodsukker er morgenmaden et meget vigtigt måltid. Efter en lang nats søvn er det vigtigt at få noget energi til kroppen. Samtidig får morgenmaden også forbrændingen skudt i gang. For at holde blodsukkeret stabilt er det godt med noget protein, som man finder i fx æg, kød, bønner, nødder eller mælkeprodukter.
Her kommer 3 forslag til god morgenmad, der kan fungere i en effektiv slankekur.

  • 150 gram skyr med 20 gram mandler og lidt honning
  • Omelet af 2 æg med spinat og friske tomater
  • Smoothie af jordbær, banan, proteinpulver, honning, limesaft, hakkede mandler

Formiddag

Det er vigtigt at spise mellemmåltider, hvis du vil undgå at falde i den store sukkerfælde på et tidspunkt i løbet af dagen, hvor du løber helt tør for energi. Det er ikke en god idé at spise frugt om formiddagen, da frugt indeholder meget sukker, og derfor kan give store svingninger i blodsukkeret tidligt på dagen. Mange tænker at for at få et hurtigt vægttab, så er det en dårlig idé at spise mange måltider. Men hemmeligheden er aldrig at blive så sulten, at man bare spiser alting, men holder sig stabilt mæt. Mellemmåltider kan altså sagtens indgå i en effektiv slankekur - og man behøver på ingen måde at gå sulten rundt, bare fordi man gerne vil tabe nogle overflødige kilo.

  • 1 gulerod og 10 mandler
  • Et stykke groft knækbrød med kyllingepålæg
  • Grøntsagsstænger med lidt hummus

Frokost madplan

Hvis du vil slanke dig og opnå et varigt vægt, er et godt frokostmåltid vigtigt. Det er vigtigt, at du spiser dig mæt – i de rigtige fødevarer selvfølgelig – ellers kommer du nemt til spise alle mulige usunde ting i løbet af eftermiddagen, når dit blodsukker dykker, og så er kagen eller chokoladen på kontoret pludselig meget mere interessant. Det er vigtigt både at få noget protein og noget sundt fedt for at blive mæt og holde blodsukkeret stabilt. Derudover er det godt med masser af grøntsager, som øger mætheden og giver masser af gode vitaminer og mineraler. Derfor kunne nogle forslag være:

  • Salat med laks og pesto
  • Stegt kylling med grønne bønner og mandler
  • En rugbrød med avokado og gulerodsstave eller andet grønt ved siden af

Hold dig så vidt muligt fra pasta, ris, hvidt brød og kartofler. Skal du have brød, kan rugbrød eller groft knækbrød være godt, fordi det mætter i lang tid og bidrager med gode kostfibre, men spis det ikke i for store mængder.

Eftermiddag

I stedet for at kaste dig over kagen kl. 15.00 når trætheden melder sig på grund af et dykkende blodsukker, så hold i stedet blodsukkeret stabilt ved at spise et lille mellemmåltid, så du kan klare dig indtil aftensmaden. Det kunne fx være:

  • En halv avokado
  • En lille håndfuld blandede nødder
  • En lille portion yoghurt med müsli
Sørg for at få masser grøntsager ind i din madplan i slankekuren

Aftensmad til vægttab

Mange kommer til at spise for meget om aftenen, når de endelig kommer hjem og bare vil slappe af. Men har du spist fornuftigt hele dagen og holdt dit blodsukker stabilt, vil du ikke føle dig voldsomt sulten, når du kommer til aftensmaden, og det bliver derfor nemmere at holde den slanke linie og tabe dig i vægt. Forslag til hvad aftensmaden kunne være, kommer her:

  • Wok med 100 gram kylling eller magert oksekød og masser af grøntsager (fx gulerødder, bønnespirer, squash, peberfrugt, broccoli, kål, løg, hvidløg) Husk at bruge godt med krydderier såsom karry og chili.
  • Torskefilet med stegte grøntsager og pesto
  • Oksekødsfrikadeller (oksekød med lav fedtprocent) med råkost af gulerod, rødbede og æble

Bliver man sulten efter aftensmaden, kan man tage en lille smule yoghurt eller lidt mandler eller lignende. Det kan forstyrre din nattesøvn, hvis du er for mæt, når du går i seng, men hvis du er sulten, så kan du heller ikke finde ro. Det er vigtigt at få en god nattesøvn, hvis man vil have en effektiv slankekur. Undersøgelser har vist, at man nemmere tager på, hvis man er træt, fordi man får mere lyst til at spise usundt for at holde kroppen igang.

Slankekur opskrifter

Der findes et hav af opskrifter på sund og slankende mad. Der findes bl.a. utallige kogebøger med opskrifter netop til vægttab og slankekure, og derudover findes der tusindvis af madblogs, opskriftsamlinger og inspiration på internettet. Er du vegetar eller har allergier og intolerancer, findes der også masser af opskrifter, der vil passe til dine behov. Ellers kan det være en god idé bare at prøve sig frem. Køb nogle af de ingredienser, du allerbedst kan lide og sæt dem sammen og lav dine egne opskrifter. Du kan finde alle mulige opskrifter til alverdens effektive slankekure, ligegyldigt hvad dit fokus er i kuren, såsom fedtfattigt, kulhydratfattigt, proteinrigt eller fokuseret på stenalderkosten.

Fordele ved at være på slankekur

Mange tænker en slankekur som noget negativt og noget, der bare skal overstås, men for det første, er det vigtigt at tænke på, at før din kur bliver effektiv og hjælper dig til et varigt vægttab, er du nødt til at ændre dine kost- og motionsvaner i din livsstil generelt og ikke kun i den periode, du slanker dig. Du skal altså ikke se slankekur som en negativ og irriterende periode, du blot skal gennemføre, men mere fokusere på, hvilke ændringer i dit liv du kan tage, således at din generelle sundhedstilstand øges, og din vægt går ned og bliver nede efter, du har smidt de overflødige kilo.

Fordele ved en slankekur

I processen mod et lavere taljemål kan du glæde dig over:

  • endelig at være kommet i gang og dermed slippe den dårlige samvittighed
  • succesoplevelser når vægten går nedad
  • få mere energi og overskud
  • bedre søvn
  • stabiliseret humør
  • passe dit tøj bedre
  • bedre kondition
  • mindre risiko for livsstilssygdomme
  • mindre taljemål og en slankere krop – selvfølgelig!

Ekstra hjælp til slankekuren – prøv receptpligtige slankepiller

Er du meget overvægtigt og har ikke opnået succes med en slankekur udelukkende ved at justerere på motion- og kostknapperne, kan det være en løsning at prøve Xenical, der er receptpligtige slankepiller, der passer til folk, der har et BMI på mere end 28. Xenical kan ikke stå alene og skal tages samtidig med en sund kost og øget mængde motion. Xenical virker ved at sørge for, at op mod 30% af fedtet i din kost ikke bliver optaget.

Prøv Xenical

Hvordan vi fungerer
Vælg din behandling
Udfyld skriftlig online konsultation
Lægen udskriver recept
Levering dagen efter
Levering er inkluderet