P-pille generationer

P piller bliver hele tiden udviklet, ændret og optimeret, og der findes mange forskellige p pille generationer i dag. For at kunne vælge den generation p piller, der er mest optimal for den enkelte, er vigtigt at sætte sig ind i de forskellige generationer af p piller, som er tilgængelige. Der findes mange forskellige muligheder, og noget der passer til enhver. Her kan man læse mere om de forskellige p-pille generationer, så den kan bruges som vejviser når det er tid til at vælge, hvilken p-piller man vil bruge.

1. generations p piller

Den første generation af p piller blev udviklet i løbet af 1960'erne. Den indeholder enten norethisteron eller diegonest, som begge er gestagener, men har til gengæld intet indhold af progesteron. Denne pille blev relativt hurtigt tilsidesat til fordel for 2. generations p pillen, da man på det tidspunkt forbandt det høje indhold af gestagen med en uacceptabel risiko for blodpropper i benene. Alle de følgende generationer af p-piller er kombinationspiller og indeholder både gestagen, dog i meget lavere dosis, og progesteron.

2. generations p piller

Denne generation p piller kom på markedet i 1970'erne som den første kombinationspille med et indhold af både gestagen og progesteron. Anden generations p piller ses som den sikreste p pille generation i forhold til risikoen for blodpropper i benene. Denne type p pille bliver normalt anbefalet til unge kvinder, som skal til at vælge, hvilken slags p pille, de vil tage netop på grund af dette. Til gengæld er der fundet en forbindelse mellem 2. generations p piller og forhøjet blodsukker. Andre 2. generations p piller bivirkninger er hovedpine, vægtøgning, vægttab og væskeophobninger i kroppen. Det bør dog noteres, at dette gælder for alle generationer a p piller, og at der i langt de fleste tilfælde ikke ses nogle bivirkninger. Oplever man en pludselig eller mærkbar fysisk ændring efter at være begyndt på p piller, bør man straks kontakte sin læge. Denne vil kunne hjælpe med at finde den bedste løsning i forhold til, om man bør skifte p piller eller helt stoppe med at tage dem. I de fleste tilfælde, vil et skift fra et p pille mærke til et andet eller fra en generation til en anden være nok til at stoppe disse bivirkninger.

3. generations p piller

Denne gruppe bliver nogle gange inddelt i tredje og fjerde generations p piller, men da der ikke er den store forskel på effekten af den type gestagen, der bruges, vil de her blive behandlet under samme overskrift. Disse piller blev udviklet i løbet af 1990'erne og har på mange punkter færre bivirkninger end anden generations p piller. Dog fandt en et research team i Montreal i 1995 ud af, at denne type p piller kan være relateret til en højere risiko for dyb venetrombose (DVT), altså blodpropper i benene. Det bør bemærkes, at brugen af p piller generelt, ligegyldigt generation, højner risikoen for blodpropper. Der er dog forskel på graden af risiko alt efter hvilken generation af p piller, man tager, samt typen af gestagen. Risikoen er generelt større for kvinder, som har en familiehistorie med blodpropper, tidligere har haft en blodprop eller er overvægtige.

Til gengæld har forskere også fundet frem til en mulig positiv relation mellem tredje generations p piller og hjertesygdomme, og en sammenligning med den tidligere generation af p piller viste et markant fald i antallet af hjerteanfald, som blev reduceret med to til tre gange. De har heller ikke den samme negative effekt på blodsukkerniveauet som anden generations p piller.

Hvilken generation er mine p piller?

Det kan være svært at finde ud af, hvilken generation, ens p piller tilhører. Det nemmeste er at spørge sin læge, når han eller hun udskriver recepten på p-piller. Vi har gjort det nemt for dig, så du kan finde dit p pille mærke på vores p pille generations liste længere nede.

Hvis det er første gang, du skal til at tage p-piller, kan listen være behjælpelig med, hvilken p pille generation, der er bedst for dig. Dog er det altid vigtigt at tale med sin læge om eventuelle familiesygdomme eller andre ting, som kan have indflydelse på valget af p piller. Dermed kan lægen hjælpe dig med at finde den generation af p piller, som er ideel for netop dig.

Langt de fleste p-piller der bliver solgt for tiden er 2.generation, efterfulgt af 3. generation og 4. generation. Herunder kan man se fordelingen af salget af p-piller fordelt på generationer.

Hvordan vælger jeg p piller?

Det kan være meget svært at vælge, hvilken generation p piller, der er bedst til netop dig. Alle generationer har både fordele og ulemper, så det kan være kompliceret, at vælge. I de fleste tilfælde kommer det an på ens egen og ens families sygehistorik. Ofte vil lægen kunne være meget behjælpelig med at anbefale den generation p piller, som passer bedst til netop dine behov. Ud over de forskellige risici ved brugen af p piller, er der nogle andre ting, man bør overveje, når man vælger p piller:

Er det svært at huske at tage p pillen?

De fleste p piller kommer i en pakke med 21 piller, hvorefter man holder pause i syv dage uden at tage en pille. Hvis det er svært at skulle slå "til" og "fra" i forhold til at huske at tage pillen, kan man få pakker med 28.

Liste over p-piller, fordelt på generationer

Hver generation af p-piller har forskellige muligheder, når man skal vælge hvilken p-pille man ønsker. Herunder kan du finde en komplet liste over p-piller i Danmark.




1. generations p piller

Indeholder: gestagenerne norethisteron eller dienogest.

Mærker: Qlaira®, Yana®




2. generations p piller

Indeholder: gestagenerne levonorgestrel, norgestrel, medroxyprogesteronacetat eller norgestimat.

Mærker: Trinordiol®, Triregol, Anastrella®, Cilest®, Femicept, Loette® 28, Microgyn, Microgynon®, Microstad, Rigevidon®




3. generations p piller

Indeholder: estagenerne desogestrel eller gestoden.

Mærker: Gracial, Gestilla®, Gestinyl®, Gestodilat®, Harmonet®, Minero, Daisynelle®, Denise®, Evra, Femistad, Kosidina, Mercilon®, Marvelon, Dorinette®, Gestinyl®, Gestodilat®, Minulet®, Modina




4. generations p piller

Indeholder: gestagenet drospirenon.

Mærker: Cleosensa 28, Dretine®, Finminette, Movinella®, Stefaminelle®, Veyann®, Yasminelle®, Yasminelle 28®, Yaz®, Yasmin, Yasmin 28®, Zoely

Referencer:

Sådan fungerer vi.
Vælg din medicin
Udfyld de medicinske spørgsmål
Læge udsteder recept
Medicin sendes fra apotek
Levering er inkluderet