Malariamyg

Malariamyg er en særlig form for myg kaldet Anopheles-myg, og de kan overføre farlige malariaparasitter fra ét menneske til et andet. Mange tror, at det er myggen i sig selv, der skaber problemet, men det er ikke sandt. Det er parasitter, som disse særlige Anopheles malariamyg kan overføre, der er farlige. Der findes flere forskellige malariaparasitter, men det er hovedsageligt parasitten plasmodium Falciparum, som turister, der rejser i malariarisikoområder frygter. Bliver man via malariamyg smittet med denne parasit, kan det give alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, hvilket er grunden til, at det anbefales at tage forebyggende malariamedicin, hvis man skal rejse i et område, der er plaget af malaria.

winnie

Hvor lever malariamyggen?

Anopheles-myg som er de eneste typer myg, der kan overføre malaria, lever hovedsageligt i varme og fugtige områder. Dette vil sige subtropiske og tropiske områder. Dette gælder blandt andet store dele af Asien, Sydamerika og Afrika. Der er fundet Anopheles-myg i Europa, men sandsynligheden for at blive smittet i Europa er meget lille. Grunden til, at europæere kan opleve at blive smittet med malaria er oftest fordi de har rejst eller boet i områder, hvor der er stor risiko for malaria.

Der kan i nogle lande være risiko for at blive smittet med malaria i nogle dele af landet, mens der ikke er særlig høj risiko i andre dele af landet. Det kan blandt andet hænge sammen med, at myg har det godt i et fugtigt klima, såsom i regnskove eller sumpede områder. Derfor kan der være bedre forhold for malariamyg i nogle dele af et land, mens de ikke trives så godt i andre områder.

4 forskellige typer af malaria parasitter

Malarismyggen kan overføre forskellige typer af malariaparasitter. Ud over plasmodium falciparum parasitten er det også muligt at blive ramt af plasmodium vivax, plasmodium ovale og plasmodium malariae. Plasmodium malariae forårsager dog sjældent alvorlige malaria infektioner og er yderst sjælden. Plasmodium ovale er tilsvarende sjælden og "mild", men kan forblive i leveren i flere år uden at forårsage symptomer i sin menneskelige vært, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man senere får malariasymptomer. Plasmodium vivax er mere alvorlig end de to tidligere nævnte parasitter, men forårsager som oftest ikke så svære komplikationer som plasmodium falciparum. Plasmodium vivax kan forblive i leveren mange år og føre til tilbagefald efter en årrække.

Plasmodium vivax Plasmodium ovale Plasmodium malariae Plasmodium falciparum
Plasmodium vivax Plasmodium ovale Plasmodium malariae Plasmodium falciparum

Plasmodium falciparum

Plasmodium falciparum er den farligste af de parasitter som malariamyg kan overføre. Smitte med denne parasit kan føre til hurtigtudviklende symptomer efter en infektion. I visse tilfælde opstår symptomerne efter blot 8 dage. Det er også sandsynligt, at der opstår komplikationer relativt hurtigt på baggrund af de første symptomer, hvilket er årsagen til at behandling indenfor 24 timer er uhyre vigtigt.

Når først plasmodium parasitten er i blodet bevæger den sig til leveren, hvor den modnes. I tilfælde af en falciparum parasit sker denne modning forholdsvist hurtigt. Så snart parasitten er modnet begynder den at overtage røde blodceller, hvilket vil føre til, at de sprænger. Dette forårsager et malariaanfald, der kan være ubehageligt og yderst farligt. Symptomer på malaria.

Symptomerne på en plasmodium falciparum parasit infektion minder meget om symptomerne på influenza. Disse symptomer begynder normalt 7-8 dage efter parasitten er blevet overført. Dog kan symptomerne være forsinkede, hvis du har gjort brug af medicinsk anti-malaria behandling inden afrejsen.

Symptomerne kan forværres og føre til malaria anfald, hvilket er, når plasmodium parasitten begynder at forårsage sprængning af de røde blodceller. Dette anfald kendetegnes ved feber højere end 38° C, der kan svinge indenfor nogle timer, hovedpine, influenza, diarré, kvalme og opkast. I tilfælde af smitte med plasmodium falciparum kan dette anfald føre til yderligere komplikationer.

The symptoms of malaria falciparum

Pas på malariamyg

Det er vigtigt at gøre hvad man kan for at undgå at blive stukket af malariamyg. Malaria kan behandles, men behandlingen skal ske hurtigt, og det er stadig en meget ubehagelig sygdom, der kan ødelægge hele ens ferie.

For at undgå at blive smittet med malaria, kan man blandt andet tage forebyggende malaria medicin, hvis man rejser til et land, hvor der er risiko for at blive smittet med malaria. Men der er også andre måder at beskytte sig mod malaria. Ligegyldigt om man tager forebyggende medicin eller ej, er det vigtigt, at man beskytter sig mod at få myggestik. Det er ikke kun malaria man kan få gennem myg, men fx også denguefeber, så det er altid vigtigt så vidt muligt at undgå myggestik.

For at undgå myggestik kan du fx sove med et imprægneret myggenet over din seng. Du kan også lukke døre og vinduer, således, at der ikke kan komme nogle myg ind. Derudover kan du bruge myggespray for at undgå at myggene stikker dig. Da malariamyggene oftest stikker mellem solnedgang og solopgang, kan det være en god idé at have lange bukser og bluse med lange ærmer på hvis man opholder sig udenfor i dette tidsrum.

Jo færre myggestik du får, jo lavere er din risiko også for at blive stukket af en malariamyg, der bærer på en af de farlige malaria parasitter. Malariamyggen bør derfor undgåes så vidt muligt, for at minimerer risikoen for at blive syg. Selvom sygdommen kan behandles, hvis man får behandling i tide, så kan det være en meget ubehagelig sygdom, som kan ødelægge ens rejse. Derfor bør man være opmærksom på malariamygene, når man er afsted på rejser under fremmede og eksotiske himmelstrøg.

Hvordan vi fungerer
Vælg din behandling
Udfyld skriftlig online konsultation
Lægen udskriver recept
Levering dagen efter
Levering er inkluderet