Nikotin – Virkning, bivirkninger og afhængighed

Stoffet dannes i rødderne på flere typer planter. Foruden tobaksplanten så danner blandt andet kartoffel-, tomat- og peberfrugtplanter også nikotin. Det dannes i rødderne og koncentreres herefter i bladene. Grunden til denne proces er, at det beskytter planter mod insekter, eftersom de ikke kan tåle nervegiften. Når tobak tørres til brug i eksempelvis cigaretter, koncentreres nikotinen. Stoffet udgør mellem 0,6 og 3% af den samlede vægt af tørret tobak. I sin rene form er stoffet en olieholdig væske.

Nikotinen kan have en kraftig virkning på folk, hvad end man indtage stoffet gennem rygning, tyggegummi eller plastre. Det giver en afslappende følelse, kvikker op og øger koncentrationen. Desuden virker det afstressende og kan ved brug over længere tid, skabe en stor afhængighed, der kan være meget svær at komme af med igen.

Nikotin virkningen kommer kort tid efter man indtager stoffet. For langt de fleste sker det gennem rygning. Ved cigaretrygning optages langt hovedparten af nikotinen gennem lungerne, når røgen suges dybt ned i lungerne. Det gælder for ca. 90% af nikotinen. Derudover kan det også optages i kroppen gennem slimhinderne i munden og halsen. Ved pibe- og cigarrygning optages langt det meste af stoffet gennem disse slimhinder, da man ikke inhalerer røgen på samme måde som ved cigaretrygning. Stoffet bliver optager og giver dets virkning inden for meget kort tid. Når røgen suges ned i lungerne, går der ca. 10 sekunder inden det når hjernen, hvor det giver den ønskede effekt. Når stoffet er blevet optaget i kroppen, vil det øge blodtrykket og påvirke hjertefrekvensen.

Koncentrationen af nikotin i blodet afhænger af tre faktorer; optagelse, nedbrydning og udskillelse. Optagelsen sker som sagt gennem lungerne og slimhinder i munden og halsen. Herefter vil leveren gå i gang med at nedbryde stoffet. Meget af nikotinen udskilles dog også gennem urinen efter det er blevet nedbrudt i lungerne. Det er mellem 10 og 15% der udskilles i urinen.

Nikotin-skæv – hvad er det?

Hvis man indtager store mængder nikotin på en gang eller ryger cigaretter for første gang, kan virkningen være meget kraftig. Det kan gøre en meget svimmel og give kvalme. Mange der ryger for første gang vil opleve dette, som ofte bliver kaldt at være 'nikotin skæv'. Egentlig er der tale om en nikotinforgiftning af mere eller mindre alvorlig grad. Normalt skal der mere til at give en reel nikotinforgiftning end blot at ryge nogle cigaretter. Forgiftningen kommer som følge af en overdosis af nikotin. Oftest vil en nikotinforgiftning ses hos børn eller dyr der spiser nikotintyggegummi, eller hvis ens hud kommer i kontakt med tobak over længere tid, som for eksempel en der arbejder med tobaksproduktion. Man kan dog få nikotinforgiftning af alle nikotinholdige produkter, hvis man optager for store mængder af stoffet i kroppen i forhold til ens nikotintolerance.

Da stoffet er en nervegift, kan en dosis der er stor nok, faktisk slå en voksen person ihjel. En person der aldrig har røget, vil kunne dø at ryge mellem 30 til 40 cigaretter, hvilket svarer til 60 milligram nikotin. Har man røget omkring 20 cigaretter dagligt i en længere årrække, er ens nikotintolerance markant større. Her skal der en dosis på 120 milligram til at slå et voksent menneske ihjel. For at indtage denne dosis kræver det, at man ryger mellem 60 og 80 cigaretter.

Ryger man denne mængde cigaretter, er det ikke ensbetydende med at man med sikkerhed dør. Det vil forudsætte at al nikotinen indtages af en omgang og at det hele optages i kroppen. Men det eksemplerne giver en god indikation af, hvor farligt et stor der reelt er tale om.

Nikotin kan som tidligere beskrevet medføre forskellige bivirkninger afhængig af om man indtager større mængder på en gang eller har et langvarigt forbrug over en årrække. Tidligere var der en opfattelse af, at nikotin ikke var kræftfremkaldende, men der er kommet ny viden gennem forskning om kræftrisikoen ved nikotin. Undersøgelser peger nemlig på, at længerevarende indtagelse af stoffet kan være potentielt kræftfremkaldende.

Yderligere har nikotin en negativ effekt på hjertet, blodårerne, hormonsystemet og forbrændinger. Ligeledes forstyrrer stoffet informationen mellem nervecellerne.

Nikotinens tendens til at skabe afhængighed hos brugeren er ligeledes en bivirkning, man skal være meget opmærksom på, hvis man begynder at anvende et produkt der indeholder stoffet.

Er man gravid eller ammer et barn, bør man være meget varsom med at indtage nikotin på nogen som helst måde. Undersøgelser har vist, at indtagelse i den tidlige del af graviditeten, kan medføre misdannelser på barnet. Dette gælder både ved rygning, dampning på e-cigaretter, nikotintyggegummi eller nikotinplastre. Indtages stoffet indenfor de første 12 uger, øger det risikoen for misdannelser med 60%. Derudover giver det også en øget risiko for, at barnet udvikler ADHD.

Nikotin kan også gå i modermælken, hvilket vil påvirke barnet. Den første time efter indtagelse, vil koncentrationen i mælken være størst. Det anbefales derfor, at man ikke indtager stoffet hvis man ammer. Gør man det alligevel, bør man amme inden man indtager stoffet.

Nikotin kan være lige så afhængighedsdannende som alkohol og flere hårde stoffer som kokain. Der er dog forskel fra person til person, hvor meget tendens man har til at blive afhængig. Da det er en nervegift, vil man de første gange man ryger, kunne blive dårlig og utilpas. Efter kort tid vænner kroppen sig dog til det nye stof, og man vil begynde at føle den afslappende og opkvikkende følelse. Men jo længere man ryger, desto mere vil kroppen vænne sig til nikotinen og blive mere tolerant overfor det. Bliver man ved med at øge forbruget, vil kroppen til stadighed blive bedre til at tolerere stoffet. Men dette betyder, at man har brug for mere af stoffet for at opnå den ønskede virkning, samtidig med at afhængigheden bliver større. Så har man røget cigaretter hver dag i mange år, vil det kunne være stort set umuligt at holde op igen. De fleste rygere vil opleve flere forskellige abstinenser ved et rygestop.

• Mest almindelige abstinenser:
• Hovedpine
• Kulderystelser
• Influenzalignende symptomer

Nogle storrygere kan udvikle en afhængighed, der svarer til sværhedsgraden hos en heroinmisbruger. Underligt nok er dem der bliver mest afhængige også dem der oplever mest ubehag ved de første cigaretter. Derfor bliver det også sværere for de personer at vænne sig af med nikotinen uden at få mange abstinenser.

Da stoffet er særdeles afhængighedsdannende, kan det være svært at vænne sig af med det daglige behov. Rigtig mange rygere ønsker at komme af med vanen, både på grund af de store økonomiske omkostninger der er, men især på grund af rygningens skadelige virkninger. Hvordan man bedst muligt kommer igennem afvænningen og bliver røgfri, er forskelligt fra person til person. Nogle personer er i stand til at stoppe med at ryge fra den ene dag til den anden og aldrig mere tænde en cigaret. Dette er dog blot ønsketænkning for rigtig mange mennesker, da det ikke altid er så let, som det lyder. Derfor kan forskellige rygestopmetoder være gavnlige. Rigtig mange har benyttet rygestop dag-for-dag metoden, hvor man fokuserer på en dag adgangen. Dette kan gøre rygestoppet meget mere overskueligt. Andre tilmelder sig et rygestopkursus for at få støtte og rådgivning fra andre personer i samme situation.

For nogle personer er disse metoder bare ikke nok til at opnå et varigt røgfrit liv. Her vil en behandling med rygestop-piller kunne være en løsning for at komme igennem afvænningen ud at opleve abstinenser. En af de mest populære rygestop-piller er rygestopbehandlingen Champix. Tabletterne gør, at man kan vænne sig af med nikotinen uden at føle de ubehagelige abstinenssymptomer. Samtidig vil behandlingen gøre, at nydelsen ved cigaretter forsvinder, så man derved ikke har noget incitament til at ryge.

Nikotin bliver hovedsageligt indtaget ved rygning af eksempelvis cigaretter, piber eller cigarer. Men med tid er der kommet mange forskellige nikotinholdige produkter til. Nogle som et alternativ til at ryge, mens andre er lavet med som et hjælpemiddel til at holde op med at ryge.

Tobak

Tobak er nok den bedst kendte og brugte kilde til nikotin. Tobak er en plante, hvor bladene plukkes og tørres, hvorefter de anvendes i produktion af cigaretter, cigarer og pibetobak.

Nikotintyggegummi

Nikotintyggegummi er som navnet antyder, et tyggegummi tilsat nikotin. Produktet bruges af folk der vil have deres nikotintrang stillet, men som ikke ønsker at ryge og udsætte sig for de mange andre skadelige stoffer i tobak.

Nikotinplaster

Stoffet optages ikke blot gennem lunger og slimhinder, men kan også brede sig i kroppen gennem huden. Derfor bruges nikotinplastrer på samme måde som tyggegummiet. En person der ønsker at stoppe med at ryge kan påføre sig plasteret og på den måde få stillet sin trang til stoffet.

Nikotin-væske

Nikotin-væske finder man i e-cigaretter. Her bliver væsken varmet op, så væsken kan inhaleres som damp og på den måde indtage nikotin.