• Inkluderer recept
  • Ægte medicin
  • Komplet service - Ingen skjulte omkostninger
  • Levering næste dag inkluderet
Forside / Akne / Rosacea

Rosacea

I Danmark har 3-5 procent af befolkning hudsygdommen Rosacea, der forårsager rødmen i ansigtet. Lidelsen rammer oftest kvinder i alderen 30 til 50 år. Mange har sygdommen uden at være klar over det og det bliver ofte forvekslet med akne, da symptomerne i ansigtet kan minde om det. Det er almindeligt, at symptomerne er mere fremtrædende i visse perioder og i andre perioder er det mindre synligt eller helt væk. Det er vanskeligt at diagnosticere lidelsen, eftersom der ikke findes en test, der med sikkerhed kan fastslå, om man lider af sygdommen. Men i erfaren læge vil kunne genkende de almindeligste tegn på Rosacea, der både kan ramme hud og øjne, og ud fra de synlige symptomer kunne stille diagnosen.

Ved mistanke om andre årsager til udslet i ansigtet vil Rosacea-diagnosen kunne stilles med større sikkerhed gennem udelukkelsesmetoden. I dag findes der ingen kur mod hudlidelsen, men der er flere ting man kan gøre, for at kunne leve med diagnosen. Det er ikke en farlig sygdom, men den er dog meget ubehagelig for dem der lider af den.

Er man plaget af Rosacea er der forskellige ting man kan gøre for at lindre symptomerne. En antibiotikakur som Tetracyklin, kan også være en god behandling , hvis man ønsker at behandle Rosacea.

Forskellige Rosacea former og behandlingsmuligheder

Som det er nu, findes der som sagt ingen kur mod Rosacea, men der er flere ting der kan lindre lidelsen. For bedst mulig behandling af sygdommen, er det vigtigt at vide, hvilken Rosacea-type man har. Der er nemlig forskel fra person til person, hvad der igangsætter et Rosacea-udslet. En læge vil kunne foreslå en korrekt behandling baseret på din specifikke situation. De fireformer lidelsen kan opleves i, har i grove træk følgende kendetegn og behandlingsmuligheder.

Type 1

Viser sig som en varig rødmen i huden, der har tendens til at skalle . Huden er meget følsom og det er gerne en brændende eller sviende følelse i de områder af ansigtet, som er udsat. Blodkarrene der ligger i det yderste hudlag, kan være synlige. Den anbefalede behandling for denne type kan være antiinflammatoriske cremer. Er man hårdt ramt, kan laserbehandling være en løsning.

Type 2

Typisk vil der være en del varig rødme i huden. Denne form for Rosacea kan forveksles med akne, da der ofte er knopper og bumselignende udvækster i ansigtet. Dem der lider af denne type, slipper ofte uden at udvikle sensitiv hud. Dermed kan de nøjes med behandlingsmetoder der reducerer rødmen og knopper. Midler der indeholder metronidazol eller azelainsyre har vist sig at have en gavnlig virkning.

Type 3

Denne type kan give tykke hudlag på næsen (rhinophyma). De tykke lag af hud kan være de eneste symptomer, men nogle af kendetegnene fra type 1 og 2, f.eks. rødme og knopper kan også forekomme. For at behandle denne form af sygdommen anbefales det, at man behandler med produkter, der reducerer rødme og bumser.

Type 4

Tørre og irriterede øjne kan ofte forekomme. Det kan give følelsen af, at man har fået noget i øjet. Derudover kan lidelsen medføre inflammation i øjelåget, øjekatar eller betændt hornhinde. Det anbefales, at man går til øjenlæge i dette tilfælde. Det vil oftest behandles med øjendråber.

Lysbehandling mod Rosacea

Der findes forskellige former for laserbehandling. Disse er specielt effektive mod rødmen i huden og til at reducere udslet i huden og sprængte blodkar. Laser kan også bruges til at fjerne dødt væv forårsaget af hudsygdommen. Behandlingen sker typisk omkring hver 6. uge og der vil være mellem to og fire behandlinger i et behandlingsforløb.

I ekstreme tilfælde kan Rosacea behandles med plastik kirurgi.

Forebyggelse og behandling af Rosacea

Der bliver forsket en del i, hvad der giver Rosacea og hvilke ting der udløser et udbrud. Nogle af de årsager man mistænker er følgende:

Rosacea triggere
Temperaturforandringer Varme fra sollys
Alkohol Koffeinholdige drikke
Mad med højt histaminindhold Sminke
Kortisoncreme Hård træning

I en amerikansk undersøgelse blandt Rosacea-patienter fra 2009, blev følgende fastslået som hovedproblemerne. Det skal dog nævnes, at dette var en spørgeundersøgelse og ikke klinisk forskning:

  • Sollys (81%)
  • Følelsesmæssig stress (79%)
  • Vind (57%)
  • Hård træning

En del forskning peger på at tarmfloraen kan være medvirkende til at trigge sygdommen. Årsagen menes at være en overproduktion af bakterier i tyndtarmen. Konklusionen på undersøgelsen var, at man med antibiotika i visse tilfælde kan lindre Rosacea-symptomerne. Forskerne arbejder fortsat på at kortlægge eventuelle genetiske faktorer, der bidrager til lidelsen. Det antages nemlig, at sygdommen til dels er arveligt, da 40 procent af dem med hudsygdommen har familie, der ligeledes lider af Rosacea.

Råd der kan lindre Rosacea i hverdagen

Selvom der ikke findes en Rosacea-kur endnu, kan man opnå meget ved at træffe de rigtige valg i hverdagen. Man bør finde en fugtighedscreme, der passer til sin hudtype og påføre denne creme dagligt. Kortisoncreme bør altid undgås. Solcreme bør også påføres hver dag. Generelt bør Rosacea-patienter være forsigtige med at anvende kosmetik. Ligeledes bør ens renseprodukter være sæbefri.

Som nævnt tidligere bør man bevidst omkring sit mad- og alkoholindtag, da det har indvirkning på lidelsen.

Sidst men ikke mindst, bør man undgå følelsesmæssig stress. Stress kan være en udløsende faktor og man bør derfor have en livsstil, hvor man undgår unødig stress.

Recpeptpligtig behandling af Rosacea
Navn Lægemiddelgruppe
tetracyklin pakke Tetracyklin Antibiotika
Medicinsk gennemgået af
Dr. Anand Abbot Skrevet af vores redaktionsteam
Sidst gennemgået 28-04-2023
  • Vælg
    behandling

  • Udfyld en skriftlig
    konsultation

  • Lægen udskriver
    recept

  • Medicinen sendes
    fra apoteket