Hvad gør rygning ved kroppen

Det kan efterhånden ikke komme bag på mange, at rygning er yderst skadeligt for din krop og dine omgivelser. For 50 år siden var man ikke så opmærksom på konsekvenserne af rygning, men i dag ved man utrolig meget om, hvad rygning gør ved kroppen. Hvis tobak blev indført i dag, ville det højst sandsynligt ikke være lovligt at ryge det, da det er noget af det værste du kan gøre ved din krop. Med blot en enkelt inhalering af en cigaret, inviterer du over 4000 forskellige og kræftfremkaldende kemikalier helt ind i kroppen. Blandingen af tjære, nikotin samt skadelige gasser og kemikalier har en ødelæggende virkning på dine lunger, krop og organer.

Mange begynder at ryge på grund af gruppepres, for at føle sig bedre tilpas eller blot for at være en del af en gruppe, og de fleste kender sjældent alle fakta om rygning og hvor meget skade rygning gør, ikke kun for dig selv, men også dine nærmeste. Mange har røget i mange år, og startede måske som unge, og nu er de fanget i afhængigheden af nikotinen og har svært ved at slippe af med den dårlige vane. Mange kommer med undskyldninger for hvorfor de ikke stopper rygningen, selvom de udemærket godt ved, at det ville være det bedste. Men det kan være meget svært at stoppe, når man først er startet, da nikotinen i cigaretterne er meget afhængighedsskabende.

Nikotinen er dog langt fra det eneste skadelig stof i cigaretterne. Ved rygning af tobak indtager man utrolig mange forskellige skadelige stoffer. Her kommer en oversigt over de skadelige stoffer, så du kan få et større indblik i hvad rygning gør ved din krop.

Cigaretter og rygning

For at være helt klar over hvad rygning gør ved din krop, så er det vigtigt at vide, hvad en cigaret indeholder. Blot en enkelt cigaret indeholder som tidligere nævnt, over 4000 forskellige skadelige kemikalier. Hvert enkelt kemikalie spiller en rolle i at skade din krop, og sammen udgør de desværre en dødbringende cocktail. Følgende kemikalier kan findes i cigaretter og bliver overført til din krop gennem daglig rygning.

cigaretter og rygning

Hvad gør rygning ved kroppen?

Der er altså mange forskellige stoffer i cigaretter, der hver for sig gør meget skade på kroppen. Så ved rygning udsætter man sig selv og sin krop for utrolig mange mulige skader. Som det netop er blevet beskrevet, så kan rygning forårsage utallige problemer i kroppen. Udover kræft og hjerteproblemer kan rygning også være ansvarlig for at forårsage impotens og skabe frugtbarhedsproblemer for både mænd og kvinder. Stopper man med at ryge, kan man opnå utallige sundhedsmæssige fordele, og kigger man på de mange skadelige stoffer, der er i cigaretter, kan man måske få ekstra meget motivation til at stoppe med at ryge, så man ikke længere udsætter sin krop for de mange skadelige partikler.

Farlige bivirkninger ved rygning

Hjernen

Risiko for slagtilfælde er betydelig højere hos røgere fordi du som ryger ofte har forhøjet blodtryk. Rygning forårsager 40% af slagtilfælde hos personer under 65 år.

Ører

Høretab er mere sandsynlig hos rygere en hos personer som ikke ryger.

Hud

Rygning skader både blodåre som transporterer blod til huden og bindevævet som bidrager til at opretholde ungdommelig hud. Rygning kan også øge risikoen for hudsygedomme som psoriasis.

Lungerne

80% af mennesker som udvikler lungekraft er rygere. Andre lungesygdomme som bronkitis og emfysem er mere sandsynlige blandt rygere, på grund af stort tjære indhold i cigaretter som fører til at lungerne bliver blokeret.

Hjerte karsystemet

Mangel på ilt forårsaget af rygning får hjertet til at arbejde hårdere for at pumpe blod rundt i hjerte og blodkar. Dette øger blodtryk og puls.

Mave- og tarmsystemet

Røgning kan føre til mave- og tarmkræft. Rygning har også øget din risiko for at opleve mavesår.

Penis

Mandlige rygere har øget risiko for at opleve impotens. Rygning kan også reducere spermtykkelse, noget som kan føre til problemer med at blive gravid.

Muskler

Rygning rreducerer mængden af oksygen i blodet, fordi dette er erstattet med carbonmonoxid. Dette betyder, at mindre oxygen transporteres til muskelvæv, hvilket gør dem træt hurtigere.

Knogler

Over flere år, reducerer regelmæssig rygning, knogletætheden. Det betyder en øget risiko for knoglebrud.

Passiv Rygning

Passiv rygning er kendt for at udsætte børn for en række risici, herunder vuggedød, astma og andre lungeinfektioner, Crohns sygdom, allergier og øget risiko for øreinfektioner.

Graviditet

Rygning kan have meget alvorlige konsekvenser for gravide kvinder og deres fostre. Risikoen for spontan abort, komplikationer ved fødslen og vuggedød er højere blandt kvinder, der ryger under graviditeten. Kvinder, der ryger kan også have problemer med at blive gravid.

Ben

Perifer vaskulær sygdom (PVD) kan være forårsaget af røgforårsagede skader på blodkar. PVD kan føre til koldbrand og behøver amputation.

Diabetes

Diabetikere, der også ryger vil have mindre kontrol af blodsukker end dem, der ikke ryger. Chancen for at opleve en komplikation af hans diabetes er højere hos dem, der ryger.

Øjne

Øjensygdomme kan føre til blindhet, som macula degenerasjon, og ses oftere hos rygere.

Næse

Rygning kan reducere din lugtesans. Det kan også forårsage kræft i næsehulen og bihuler.

Mund

Rygere har en øget risiko for kræft i mundhulen.

Rygning påvirker din krop

Tryk på kropsdelen for at se, hvordan rygning påvirker hver del.
De sundhedsmæssige fordele starter så snart du slutter med at ryge.

Følgesygdomme af rygning

De fleste mennesker ved godt efterhånden godt, at rygning er skadeligt og påvirker helbredet. Mange tror dog fejlagtigt, at røg kun har en indvirkning på lungerne og ens kondition. Men cigaretter og andet tobak kan forvolde skade på hele kroppen og ens generelle helbred. Rygning kan medføre varige lidelser, der kan give nedsat livskvalitet og i værste fald være dødeligt. På grund af de mange skadelige virkninger og følgesygdomme af rygning, så koster det samfundet rigtig mange penge hvert eneste år. Det anslås, at de årlige rygerrelaterede nettoomkostninger for sundhedsvæsnet når op i 3.372 mio. kr.

Ofte forekommende følgesygdomme

Rygning kan medføre en lang række følgesygdomme der påvirker hele kroppen. De mest udbredte rygerrelaterede følgesygdomme er lunge- og hjerte-kar-sygdomme. En af de farlige og stærkt invaliderende sygdomme grundet røg er Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Denne lidelse nedsætter lungefunktionen markant og betyder, at selv mindre dagligdagsopgaver kan være uoverkommelige. Derudover kan tobaksrøg også medføre lidelser der påvirker muskler og skelettet.

rygerlunger

Blandt de farligste og mest dødelige sygdomme som følge af tobaksrygning er forskellige former for kræft. Det gælder især kræftformer i luftvejene, hvor lungekræft er den hyppigst forekommende. Men rygning øger generelt risikoen for de fleste kræftformer.

Udover at kunne fremkalde flere slags sygdomme, så kan røgen også forværre eksisterende lidelser. Det gælder eksempelvis diabetes og knogleskørhed. Ligeledes bør man holde sig fra at ryge, hvis man skal opereres. Tobaksrøg forlænger helingsprocessen, hvilket kan gøre det svært at komme sig over en operation. Andre følger af rygning kan for mænd være impotens og rejsningsproblemer.

Kilde: Danmarks Lungeforening

Passiv rygning

Hvad er passiv rygning?

Passiv rygning er betegnelsen for at personer i nærheden af rygere, bliver udsat for røg og de skadelige stoffer. Er man udsat for passiv rygning, betyder det, at man ikke selv ryger, men indånder røgen fra omgivelserne. Det sker især, hvis man befinder sig i mindre rum hvor der bliver røget, som eksempelvis et værtshus.

Tobaksrøg er ikke kun farlig for rygeren selv. Da røgen indeholder en lang række skadelige stoffer, vil de også kunne have stor indvirkning på personer i nærheden, der indånder denne giftige røg.

Følgesygdomme af passiv rygning?

De fleste ikke-rygere ved hvor generende røg kan være. Ud over at lugte grimt så irriterer det øjnene og slimhinderne i halsen. Derfor vil man ofte opleve hoste og hovedpine, når man udsættes for passiv rygning. Men røgen kan desværre føre langt værre langsigtede symptomer med sig. Det kan fremkalde flere forskellige lidelser, hvor nogle kan være dødelige. Selvom man ikke selv ryger tobakken, så kan indåndingen af røgen medføre nogle af de samme kroniske sygdomme, som rygerne selv udsættes for. Det gælder for eksempel lungekræft og luftvejslidelser samt hjerte-kar-sygdomme.

En af de farligste lidelser man som passiv ryger kan få er lungekræft. Studier har vist, at der er en klar sammenhængen mellem at bo sammen med en ryger og risikoen for lungekræft. Jo højere grad man bliver udsat for røg, hvis ens ægtefælle eksempelvis ryger indenfor, desto højere er risikoen for at udvikle lungekræft.

Dette gælder også risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme. Passiv rygning øger desuden risikoen for akut hjertesygdom (AMI) med mellem 25 og 35%.

Desuden forværrer tobaksrøg helbredstilstanden hos personer der lider af allergi og astma, da røgen generer luftvejssystemet.

Passiv rygning og børn

Tobaksrøg er yderst skadeligt at indånde for alle mennesker. Men børn er endnu mere følsomme over passiv rygning. Børn der vokser op med rygende forældre har 50% forøget risiko for at udvikle astmatisk bronkitis i forhold til børn der vokser op i et røgfrit hjem. Derudover bliver børn der udsættes for passiv rygning oftere syge.

Kilde:Sundhedsstyrelsen

Rygning og graviditet

Der er mange gode grunde til at stoppe med at ryge, hvis man er eller planlægger at blive gravid. Først og fremmest af hensyn til barnet, men også for ens egen skyld. For overhovedet at blive gravid er det en rigtig god ide at stoppe med at ryge, da rygning nedsætter fertiliteten. Det er især vigtigt, hvis man får fertilitetsfremmende behandling, at rygestoppet vil øge chancen. 1/6 af alle tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark, menes at skyldes rygning.

Et rygestop i forbindelse med graviditet er dog hovedsageligt for barnets skyld, da fosteret kan blive påvirket negativt af rygningen. Fosteret vil ikke udvikle sig på samme måde, hvis moren ryger. Børn der fødes af rygende mødre vejer i gennemsnit 250 gram mindre, end børn der fødes af ikke-rygere. Det skyldes, at alt på barnet er mindre udviklet, deriblandt organerne. Da hjertet, lungerne, nyrer og andre organer ikke udvikles så meget, betyder det, at barnets modstandskraft bliver tilsvarende svagere.

Amning og rygning

Nikotin og andre stoffer fra tobak kan overføres til børn ved amning. Selv hvis moren bliver udsat for passiv rygning, kan det overføres til barnet. Man bør derfor undgå at ryge, hvis man ammer. Indholdet af nikotin i modermælken er størst lige efter man har røget. Så kan man ikke holde helt op med at ryge, bør man vente med at tage en cigaret til efter barnet er ammet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Rygning i Danmark

De sidste mange år har der i Danmark været stor fokus på rygning og hvad rygning gør ved kroppen. Men der er stadig mange der ryger. Ifølge den årlige rygevaneundersøgelse, der laves i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening, ryger 17% af den voksne befolkning i Danmark. Dette tal stiger yderligere til 23%, hvis man regner folk med, der kun ryger ved særlige lejligheder, såkaldte festrygere. Den voksne befolkning tæller alle over 15 år. Selvom det umiddelbart lyder af mange, er der faktisk sket en markant reduktion af rygere. I 2000 var det 33% af den voksne del af befolkninger, der røg.

Fakta og statistik om rygning

  • 17% af voksne i Danmark ryger
  • Rygning er skyld i 2,5 mio. ekstra kontakter til læger årligt
  • Rygning er skyld 14.000 dødsfald i Danmark hvert år
  • Storrygere dør gennemsnitligt 8 til 10 år for tidligt
  • Rygning koster sundhedsvæsnet 3.372 mio. kr. årligt
  • Røg er skyld i 85% af kroniske lungesygdomme og lungekræfttilfælde og 23% af alle hjerte-kar-sygdomme
  • 2.000 dansker eller 3% af alle dødsfald skyldes passiv rygning

Kilde: Danmarks Lungeforening

Hvordan holder jeg op med at ryge?

Da der er rigtig mange skadelige stoffer i cigaretter, øges risikoen for følgesygdomme markant. Det kan være livskvalitetsnedsættende, invaliderende og dødlige lidelser, som rygningen medfører. Derfor er det en god ide at stoppe med at ryge. Det er aldrig for sent at stoppe. Fra det øjeblik man holder op, vil kroppen begynde at restituere. Rigtig mange rygere har da også et ønske om at holde op. Det er bare ikke altid så let, som det måske lyder. En metode der har hjulpet mange med at blive røgfri er rygstop dag for dag metoden. I stedet for at fokuserer på hvordan man skal undgå at ryge nogensinde igen, skal man i stedet fokusere på en dag ad gangen. Derved bliver sandsynligheden for succes større.

Er det ikke nok til at opnå et varigt rygestop, så kan andre hjælpemidler være nødvendigt. Hvis ikke andre metoder virker, så kan det være rygestop-piller vil være løsningen. Hos euroClinix tilbyder vi rygestop-behandlingen Champix. Behandlingen virker ved at nedsætte abstinenserne og fjerne nydelsen ved at ryge. Både recept og behandling fås online her på siden.

Hvordan vi fungerer
Vælg din behandling
Udfyld skriftlig online konsultation
Lægen udskriver recept
Levering dagen efter
Levering er inkluderet